Indholdsfortegnelse Table of content

Del på:

Facebook Twitter Linkedin

Siden 2022 har flere kinesiske bilmærker annonceret deres snarlige ankomst i Danmark. Xpeng indtog det danske bilmarked i april 2022, hvor elbilproducenten kunne slå dørene op for deres første showroom i Danmark.

Nu har Xpeng præsenteret to nye elbiler, som snart kommer på det danske marked. Der er tale om modellerne Xpeng P7 og Xpeng G9. Herunder finder du alt, som du skal vide om Xpeng og deres nye modeller.

Hvad er Xpeng?

Xpeng er en kinesisk producent af elbiler. Guangzhou Xiaopeng Motors Technology Co Ltd. er navnet på virksomheden, som dog sælger bilerne under navnet Xpeng. 

Bilproducenten har hovedkontor i Guangzhou, Guangdong, og sælger i dag deres biler i bla. Danmark, Sverige, USA og flere lande. 

Xpeng Danmark

Kinesiske Xpeng gik sidste år ind i Danmark med modellerne Xpeng P5 og Xpeng P7 men uden succes. Nu er de klar til at prøve igen med den nye Xpeng G9 og Xpeng P7, som har gennemgået adskillige forbedringer.

I Danmark kan du købe Xpeng elbiler på producentens hjemmeside eller i deres showrooms i Axel towers i København og deres hovedkontor samt showroom i Hillerød. Xpeng forventer at åbne deres første showroom i Jylland i løbet af 2023. 

Xpeng elbil

Bilproducenten Xpeng producerer udelukkende Elbiler, og ligger i markedet mellem store konkurrenter som Tesla, SERES og NIO. Alle biler fra Xpeng er elektriske. Xpeng har produceret deres elbiler siden 2014, som bliver solgt i flere lande, herunder:

  • Danmark

  • Sverige

  • Norge

  • Tyskland

  • Holland

  • Belgien

  • USA 

  • Kina

Xpeng P7

Xpeng P7 er en elektrisk sportsedan, som er en af de nye modeller, der har fået en opgradering. Den nye Xpeng P7 har fået et opgraderet batteri, så du nu får en længere rækkevidde samt en betydeligt hurtigere opladning.

Du kan få fat i den nye Xpeng P7 i tre varianter: RWD Long Range, AWD Performance og AWD Wing Edition. Derudover kan du tilføje en premiumpakke på alle varianter for 39.990 kr., så du får en Premiumkabine samt det danske Dynaudio-anlæg med i bilen. 

Den tidligere kabine har også fået en markant overhaling. Der er anvendt materialer i højere kvalitet, og bilen ser klart mere lækker ud. På trods af den markante overhaling fås bilen også til en lavere pris.

Forbedret kabine - lavere pris!

Den nye og forbedrede Xpeng P7 har fået en markant overhaling. Bilen har fået et mere minimalistisk og luksuriøst look. Du får nu den nye Xpeng P7 med:

  • Ny midterkonsol

  • Nyt rat med varme

  • Bedre materialer

  • Premiumkabine(Gælder premium version)

  • Dynaudio-anlæg(Gælder premium version)

Det nye design og valg af materialer, gør bilen mere konkurrencedygtig med andre elbiler på det danske bilmarked. 

Xpeng P7 - Specifikationer

Xpeng P7 fås i fire forskellige varianter, som alle har deres specifikationer. Herunder finder du en oversigt over rækkevidde samt acceleration på Xpeng P7: RWD Long Range, RWD Long Range premiumpakke, AWD Performance og AWD Wing Edition.

Xpeng P7 rækkevidde og acceleration

Xpeng P7 rækkevidde og acceleration

Varianterne Xpeng P7 RWD Long Range og - RWD Long Range med premiumpakke har begge en rækkevidde på op til 567 km., og de vil have en acceleration fra 0-100 km/t på 6,7 sekunder. Begge varianter er firehjulstrukne med 276 hk.

Varianterne Xpeng P7 AWD Performance og - AWD Wing Edition vil have en rækkevidde på op til 505 km. med en acceleration fra 0-100 km/t på 4,1 sekunder. Begge varianter er med firehjulstræk og 473 hk.

Den nye Xpeng P7 har et 86,2 kWh-batteri, som kan oplades fra 10-80% på 29 minutter. 

Xpeng P7 priser

Du kan købe den nye Xpeng P7 RWD Long Range fra 399.900 kr. Hvis du ønsker at tilvælge Xpeng premium komfort- & lydpakke, hvor du får en premiumkabine samt det danske Dynaudio-anlæg med i bilen, er prisen på en Xpeng P7 RWD Long Range fra 439.890 kr.

Xpeng P7 AWD Performance koster fra 479.900 kr. Hvis du ønsker din Xpeng P7 AWD Performance med premium komfort- & lydpakke, ender bilens pris på 519.890 kr. Du kan købe Xpeng P7 AWD Wing Edition fra 599.900 kr., og 639.890 kr. hvis du ønsker den med premium komfort- & lydpakke. 

Xpeng P7 priser

Xpeng P7 priser

Du kan vælge imellem en række farver på din nye Xpeng P7. Vælger du din elbil i farven Arctic White, er det helt gratis. 

Vælger du enten Silver Frost, Space Grey eller Jet Black, koster det 9.000 kr. Ønsker du din nye Xpeng P7 i farven Kaitoke Green Metallic, koster det 12.000 kr.

Ny Xpeng G9

Xpeng har netop præsenteret den nyeste elbil, som hedder Xpeng G9. Den nye Xpeng G9 er en konkurrencedygtig SUV, når det gælder rækkevidden, lynhurtig opladning, batteriet, tophastighed og det luksuriøse look samt valg af materialer.

Du kan få fat i den nye Xpeng G9 i to varianter: RWD Long Range og AWD Performance.

Det forventes at Xpeng starter levering af den nye Xpeng G9 i 4. kvartal 2023. Her vil de første købere modtage deres nye elbil. 

Xpeng G9 - Specifikationer

Xpeng G9 fås i to forskellige varianter, som har hver deres specifikationer. Herunder finder du en oversigt over rækkevidde samt acceleration på Xpeng G9: RWD Long Range og AWD Performance.

Xpeng G9 RWD Long Range har en rækkevidde på op til 570 km., og en acceleration fra 0-100 km/t på 6,4 sekunder. Vælger du Xpeng G9 AWD Performance, får du en rækkevidde på op til 520 km. med en acceleration fra 0-100 på 3.9 sekunder. Den nye Xpeng G9 har op til 551 hk.

Bilens nye og lynhurtige ladeteknologi gør det muligt at oplade med op til 300 kW. Skal du have bilen med på ferien, eller skal du bare køre en længere tur, kan du oplade batteriet fra 10-80% på 20 minutter. 

Xpeng G9 superladning

Xpeng G9 superladning er muligt med bilens nye og lynhurtige ladeteknologi, som gør det muligt at oplade med op til 300 kW. Du får 100 km. ekstra rækkevidde på kun 5 minutters opladning. 

Xpeng G9 priser

Du kan købe den nye Xpeng G9 RWD Long Range fra 549.900 kr. Du kan tilvælge premium komfort- & lydpakke, hvor du får premiumkabine samt det danske Dynaudio-anlæg med i bilen. 

En Xpeng G9 RWD Long Range med premium komfort- & lydpakke koster fra 589.890 kr.

Skal du købe den kraftigere Xpeng G9 AWD Performance fås den fra 599.900 kr. Hvis du ønsker Xpeng G9 AWD Performance med premium komfort- & lydpakke, kan den købes for fra 639.890 kr.

Xpeng G9 priser

Xpeng G9 priser

Du kan vælge imellem en række farver på din nye Xpeng G9. Vælger du din elbil i farven Arctic White, er det helt gratis. Vælger du enten Silver Frost, Space Grey eller Midnight Black, koster det 10.000 kr.

Du kan derudover tilvælge et elektronisk svingbart anhængertræk, som koster 12.900 kr.

Xpeng 2024

Xpeng vil i 2023 have to nye bilmodeller på det danske marked. Xpeng P7 er den eneste bil, som bilproducenten er startet levering på til kunder fra start 2023. Det forventes at den nye Xpeng G9, vil blive leveret til kunder fra 4. kvartal 2023.

I 2023 vil Xpeng åbne sit første showroom i Jylland. Det vil være første gang, at bilproducenten åbner showrooms uden for Sjælland. 

Xpeng levering

Xpeng leverer din nye bil, så snart den er klar. Hvis du bestiller Xpeng P7, kan du forvente en leveringstid på et par måneder. Hvis du bestiller din Xpeng P7 i februar 2023 er leveringsdatoen på alle varianter i juni måned.

Hvis du bestiller den nye Xpeng G9, kan du først forvente at modtage din bil fra 4. kvartal i 2023. Bilen er endnu ikke udkommet, dog er det allerede muligt at bestille bilen. 

Xpeng garanti 

Xpeng tilbyder syv års garanti på alle biler, som er solgt i 2023. Derefter vil Xpeng tilbyde 5 års garanti eller op til 120.000 km. samt otte års garanti og 12 års rustgaranti.

Lån til Xpeng elbil

Billån er et ofte anvendt middel til at skaffe kapital til at købe og overtage rettighederne over en given bil. Vores erfaring med billån, gør os i stand til at kunne vise dig de bedste muligheder for billån.

Vil du låne penge til en Xpeng elbil, kan du med fordel tjekke vores oversigt over lån til elbil og grønne billån, hvor vi har samlet de bedste udbydere på det danske marked, så du kan finde den lavest mulige rente til dit bilkøb.

Når du skal have finansieret din nye bil, er det muligt at låne til bilen uden udbetaling og også låne uden sikkerhed i bilen, hvilket kan gøre et billån endnu mere attraktivt. Vær opmærksom på renter og gebyrer ved disse lån, da det kan påvirke prisen på lånet.

Spørgsmål og svar

Hvornår kommer Xpeng til Danmark?

Xpeng kom til Danmark i april 2022, hvor bilproducenten åbnede sit første showroom i Axel Towers, København.

Hvornår kommer Xpeng G9 til Danmark?

Xpeng G9 kommer til Danmark i 4. kvartal af 2023, hvor de første købere vil begynde at modtage deres nye bil.

Hvad kommer Xpeng G9 til at koste?

Den nye Xpeng G9 kommer til at koste fra 549.900 kr. for deres Xpeng G9 RWD Long Range, og fra 599.900 kr. for Xpeng G9 AWD Performance.

Hvad koster Xpeng P7?

Xpeng P7 koster fra 399.900 kr. for Xpeng P7 RWD Long Range, og fra 479.900 kr. for Xpeng P7 AWD Performance. Hvis du ønsker den dyreste og kraftigste version, kan du købe Xpeng P7 AWD Wing Edition fra 599.900 kr.

Author
banenr