På denne side finder du en oversigt over låneudbydere i Danmark 2026. Ovenfor kan du se alle de udbydere, vi har anmeldt, og klikke dig videre til en gennemgang af hver enkelt. Nedenfor forklarer vi, hvilke typer låneudbydere der findes, hvad du skal kigge efter, og hvilke regler der beskytter dig som låntager.
Hvilke låneudbydere findes der i Danmark?
Der findes mange låneudbydere i Danmark – Fra de store banker til mindre online selskaber. De adskiller sig på, hvor meget du kan låne, hvor hurtigt du får svar, og hvad lånet koster. Groft sagt kan du dele dem op i fire typer.
Tabellen viser de fire typer låneudbydere, hvad de typisk tilbyder, og eksempler på udbydere, du kan læse mere om her på Tjeklån:
| Type | Typisk tilbud | Eksempler |
|---|---|---|
| Banker | Forbrugslån, billån, boliglån og kassekredit – Ofte til lavere rente for eksisterende kunder | Arbejdernes Landsbank, Coop Bank, Basisbank |
| Online banker og långivere | Forbrugslån og samlelån med ansøgning og svar online | Bank Norwegian, Ikano Bank, Santander Consumer Bank, Resurs Bank |
| Lånebrokere | Én ansøgning sendes til flere banker, og du får tilbuddene samlet | Lendo, Mybanker, Sambla, Acceptlån |
| Udbydere af mindre lån | Mindre beløb med kort løbetid og hurtig udbetaling | Vivus, Cashper, Ferratum, Kronelån |
Til virksomheder findes der desuden udbydere, der er specialiseret i erhvervslån, fx Qred, CapitalBox og Jysk Erhvervslån.
Hvad er forskellen på en låneudbyder og en lånebroker?
En låneudbyder er den bank eller det selskab, der selv låner pengene ud til dig. Det er låneudbyderen, du indgår kreditaftalen med og betaler lånet tilbage til.
En lånebroker låner ikke selv penge ud. Brokeren sender din ansøgning videre til en række banker og långivere, så du med én ansøgning kan få flere tilbud at sammenligne. Det er gratis for dig at bruge en lånebroker, og du er ikke forpligtet til at tage imod et tilbud. Brokeren bliver betalt af den bank, du ender med at låne hos.
Fordelen ved en lånebroker er, at du sparer tid og får et bedre overblik. Ulempen er, at ikke alle låneudbydere samarbejder med alle brokere – Så det kan stadig betale sig at tjekke et par udbydere selv.
Sådan vælger du den rigtige låneudbyder
Den rigtige låneudbyder er ikke nødvendigvis den med den laveste rente i reklamen. Det vigtigste er, hvad lånet koster dig i alt. Kig især efter disse ting, når du sammenligner:
- ÅOP (årlige omkostninger i procent): Viser lånets samlede årlige pris inklusive renter og gebyrer. Jo lavere ÅOP, jo billigere lån – Når beløb og løbetid er det samme.
- Samlede kreditomkostninger: Det beløb i kroner, du betaler oven i det, du låner. Det er det tal, der bedst viser, hvad lånet koster dig.
- Løbetid: En længere løbetid giver en lavere månedlig ydelse, men gør som regel lånet dyrere i alt.
- Gebyrer: Tjek etableringsgebyr, månedlige gebyrer og gebyr for indfrielse før tid.
- Tilladelse: Låneudbyderen skal have tilladelse fra Finanstilsynet. Du kan tjekke det i Finanstilsynets virksomhedsregister.
Sammenlign altid lån med samme beløb og samme løbetid – Ellers kan tallene ikke sammenlignes. Du kan selv regne på forskellige løbetider i vores låneberegner.
Hvilke regler gælder for låneudbydere i Danmark?
Siden 1. juli 2020 har lov om forbrugslånsvirksomheder sat klare grænser for, hvad et forbrugslån må koste. Ifølge loven må ÅOP højst være 35 %, og de samlede kreditomkostninger må aldrig overstige det beløb, du låner. Virksomheder, der yder forbrugslån, skal samtidig have tilladelse fra Finanstilsynet.
Derudover giver kreditaftaleloven dig som låntager en række rettigheder:
- 48 timers betænkningstid på lån med en ÅOP over 25 %, før aftalen bliver bindende.
- 14 dages fortrydelsesret, så du kan fortryde et forbrugslån efter, at du har underskrevet.
- Kreditvurdering: Låneudbyderen skal vurdere, om du har råd til at betale lånet tilbage, før du får lånet.
Reglerne gælder for alle låneudbydere, der låner penge ud til danske forbrugere – Også dem, der kun findes online.
Hvilken låneudbyder passer til dit lån?
Hvilken type låneudbyder du skal vælge, afhænger af, hvad du skal bruge pengene til:
- Større køb eller fx renovering: Se på forbrugslån fra banker og online långivere.
- Flere dyre lån: Et samlelån kan samle din gæld i ét lån med én ydelse.
- Ny eller brugt bil: Sammenlign billån, hvor bilen ofte kan bruges som sikkerhed.
- Et mindre, kortvarigt beløb: Læs om kviklån – Og vær opmærksom på, at små lån med kort løbetid ofte har en høj ÅOP.
Opsummering
Der findes mange låneudbydere i Danmark: banker, online långivere, lånebrokere og udbydere af mindre lån. Alle skal have tilladelse fra Finanstilsynet, og ÅOP må højst være 35 %. Sammenlign altid ÅOP og samlede kreditomkostninger for samme beløb og løbetid, før du vælger låneudbyder – Og brug gerne oversigten øverst på siden til at læse mere om de enkelte udbydere.
