Indholdsfortegnelse Table of content

Del på:

Facebook Twitter Linkedin

Hvis du er skyldner som privatperson eller virksomhed og ikke er i stand til at betale dine forpligtelser og heller ikke har nogle aktiver, hvori udlæg kan tages, vil du blive indkaldt til fogedretten og blive erklæret insolvent.

Insolvent betyder, at en person eller en virksomhed ikke er istand til at betale sin løbende forpligtelser overfor en eller flere kreditorer, som vedkommende eller virksomheden har gæld til.

Aktiver er ting med en værdi, som din kreditor eller flere kreditorer kan tage udlæg i og på den måde få sine penge igen. Hvis du er en privatperson, kan de aktiver, som dine kreditorer er interesserede i for eksempel være et hus, bil og andre værdifulde genstande.

Hos en virksomhed kan aktiver for eksempel være maskiner, et varelager, bygninger og meget mere, som har en værdi.

Du kan altså blive erklæret insolvent, hvis din betalingsevne er dårlig, og du ikke har aktiver, som kreditor kan tage udlæg i, men du kan også blive teknisk insolvent. Læs mere om hvad teknisk insolvens betyder længere nede.

Hvor længe er man insolvent?

Hvis du som person eller virksomhed bliver erklæret insolvent til mødet i fogedretten, hvor du er blevet indkaldt, betyder det, at du har helle i 6 måneder.

I det halve år fra du, som skyldner, er erklæret insolvent, er der derfor ingen kreditorer, som kan indstille dig til fogedretten igen eller kræve noget fra dig.

Du har altså 6 måneder, hvor du ikke kan blive opsøgt af dine kreditorer men har tid til forhåbentlig at få styr på dine forpligtelser, således at det er muligt at afdrage på din gæld til kreditorerne. 

Så længe din situation efter de 6 måneders insolvens er uændret, kan kreditorerne med rimelig grund igen opsøge dig, og fogedretten kan indkalde dig til et nyt møde, hvor din evne til at betale af på din gæld igen vurderes.

Hvis der øvrigt foreligger særlige omstændigheder, kan insolvens i sidste ende føre til en konkursbegæring, hvis ikke skyldneren ejer aktiver, hvori der kan tages udlæg.

Der er altså ingen værdier, som kreditor kan få sine penge tilbage ved at få udlæg i, og derfor kan konkurs blive nødvendigt.

Teknisk insolvens

Der findes forskellige typer af insolvens, og en af dem er at være teknisk insolvent. Hvis du bliver erklæret teknisk insolvent i fogedretten, vil det ikke nødvendigvis ende med en konkursbegæring, ligesom det ofte gør ved almindelig insolvens.

Hvis du bliver teknisk insolvent, betyder det, at din gæld overstiger din formue, som du har i penge og dine aktiver som for eksempel hus, bil, maskiner og så videre. 

Når du er teknisk insolvent, er det i princippet kun på papiret, hvis alle de forbrugslån, du har, pludselig skal realiseres med øjeblikkelig virkning. Du kan blive erklæret teknisk insolvent, hvis din bolig falder i værdi, og du har købt din bolig for et lån.

Du kan dog stadig godt blive boende i huset, så længe du er i stand til at betale dine månedlige udgifter og forpligtelser. Det vil først kunne blive et problem for dig, hvis du ønsker at sælge din bolig, og udbudsprisen er meget lavere end det, du i sin tid købte huset for.

Hvis du er teknisk insolvent koster det mere at få indfriet dine lån, end det som du kan få for de aktiver, du kan sælge. I dette tilfælde kan det være det, du kan få for dit hus.

Du vil derfor typisk være relativt stavnsbundet til din bolig men trods alt have mulighed for at bo der, da problemet først opstår den dag, du vil sælge. For at forsøge at undgå at blive teknisk insolvent er det en god ide at tænke langsigtet ved et boligkøb. 

Det vil sige, at det er klogt at tænke i at købe en bolig, som du kan se dig selv i mange år ud i fremtiden.

Author