Lån penge billigt online på Tjeklån

Overtræk

Et overtræk på din konto er forbundet med noget negativt. Et overtræk betyder at du går i minus, og at der dermed er røde tal  på bundlinjen.

- Læs mere -




Overtræk

De fleste af os har prøvet et overtræk, og de fleste af os vil formentligt også mene, at dette bestemt ikke ligefrem er følelsen af lykke, der rammer, når der trækkes over. Der er dog nogle ting, som du kan gøre for at få bedre styr på din økonomi og undgå, at du for ofte ender i en situation, hvor du kommer til at trække over.

Hvad er et overtræk?

Et overtræk vil sige, at du har brugt flere penge, end  hvad du har til rådighed på din pågældende konto. Det er altså, hvad der også kaldes “at gå i minus”, da man trækker over, hvad der er til rådighed, og der vil derfor være et negativt beløb på kontoen. Udover at din konto ender i et negativt, vil du næste måned også skulle betale renter af overtrækket. Hvor høj denne rentesats er på afhænger af din bank.   Et overtræk forbindes derfor som oftest med noget negativt. Dette hænger sammen med, at det kan være yderst svært at rette op på din økonomi, hvis du måneden efter, du har haft overtræk. Et eksempel kan være, at du har været i overtræk, og at du måneden efter skal betale en regning som kommer kvartalsvis. Det kan derfor i dette tilfælde være svært at have midler nok til at betale denne regning, da du med et overtræk måneden inden nu vil have færre penge til rådighed, end hvis du ikke havde haft et overtræk. Man kan derfor sagtens forestille sig, at dette kan blive en ond cirkel, hvor du hver måned ender med at have færre penge til rådighed, fordi du har haft et overtræk. Sker dette igen og igen, vil det med høj sandsynlighed også ske, at din bank ville lukke dit kort. Der er dog et par gode tips til, hvad du kan gøre, hvis du er tilbøjelig til at bruge lidt flere penge, end hvad du egentlig har til rådighed.

Hvad skal man gøre ved et overtræk?

Har du problemer med, at du ofte går i overtræk, og har du lidt svært ved at se, hvordan du kommer ud af denne spiral, så kan du gøre et par ting eller tre, så du får bedst muligt styr på dit overtræk og din økonomiske situation. Du kan blandt andet oprette en kassekredit, hvilket på mange måder minder om et almindeligt overtræk. En kassekredit fungerer dog på den måde, at der her er tale om et bevilget overtræk eller et midlertidigt overtræk, så du kan bruge et vist beløb mere, end hvad du har til rådighed. Dog bør du her overveje, hvor nødvendigt denne løsning er, inden du vælger et bevilget overtræk. Har du eksempelvis 100 kr eller 200 kr i overtræk, så kan man forestille sig, at dit overtræk kan udlignes uden de helt store omkostninger og uden, at du har behov for et bevilget overtræk. Når man snakker bevilget eller midlertidig overtræk, vil der også her være renter og gebyrer, som skal betales.

Når du er i økonomiske problemer, findes der et hav af muligheder, hvorpå du kan låne penge, eller hvor du på anden vis kan blive finansieret. Der findes i dag især mange former for online kviklån, hvor du nemt kan låne penge. Det kan i denne sammenhæng være en god idé, hvis du kontakter din bank, da der er stor chance for at du og din bank kan lave den bedst mulige aftale. Den kan ofte være en god ide, at du snakker med din bank om muligheder for en kassekredit, inden du tager et lån andetsteds. Er du eksempelvis studerende, kan det være en rigtig god løsning, hvis du optager en kassekredit hos din bank. Er du eksempelvis studerende og  medlem af Danske Bank, vil der være rig mulighed for at optage en kassekredit. Et eksempel på en sådan kassekredit kan være, at du har fået lov til at bruge 20.000 kr i en kassekredit, så du har mulighed for at komme igennem din studietid uden, at din økonomi bliver ødelagt, når uforudsete regninger skal betales. Når du så er kommet igennem dit studie, så stop op og vurder dine muligheder for at få betalt tilbage på kassekreditten, så du hurtigst muligt er uafhængig af denne. En helt anden løsning, hvorpå du kan udelukke risikoen for at have overtræk er ved, at du anskaffer dig et debetkort fremfor et kreditkort. Ved et debetkort vil du nemlig opleve, at penge bliver trukket fra kontoen umiddelbart efter transaktionen, og du vil ikke have mulighed for at trække over. Har du omvendt et kreditkort, vil du opleve, at pengene ikke trækkes øjeblikkeligt, men at du har beløbet i kredit, indtil pengene trækkes, og du vil med et kreditkort have muligheden for at trække over. Dog kan vil et valg af debetkort på nogle punkter afgrænse din økonomi en smule, så dette er en debat du bør tage med dig selv, da det er vidt forskelligt fra individ til individ, hvilket kort der passer bedst.

Du bør nu være blevet en lille smule klogere på, hvad et overtræk er, og hvad du bør gøre, hvis du har problemer med, at du ofte har overtræk. Dog afhænger din situation i stor grad af, hvilken bank du er medlem af og selvfølgelig din specifikke økonomiske situation. Dette er dermed heller ikke den eneste måde, hvorpå man kan håndtere en presset økonomi, men der er her blot tale om et par pejlemærker, som meget gerne skulle have givet dig et skub i den rigtige retning.

 



notifyImg
logo

Indtast din e-mail og få tilbud og gode råd om lån:

Fortsæt uden indtastning af e-mail

Betingelser