Indholdsfortegnelse Table of content

Del på:

Facebook Twitter Linkedin

Ønsker du at få styr på din privatøkonomi og danne et overblik, kan det være en god ide at lave et budget. Med et budget får du mulighed for at danne overblik over din personlige økonomi, og dermed finde hoved og hale i din indkomst og udgifter.

Når du laver dit personlige budget, får du kontrol, sikkerhed, overblik og klarhed over din private økonomi. Et budget kan hjælpe dig ud af økonomiske vanskeligheder, samt give dig et overblik over dine udgifter og indtægter.

Hvad er et budget?

Et budget er et overblik over din privatøkonomi, som gælder både dine indtægter og udgifter. Du har mulighed for at lave dit personlige budget på et stykke papir eller på dine mobile enheder.

Når du skal igang med at lave et budget, kan det virke forvirrende og uoverskueligt. Nu sidder du måske og tænker, hvad skal et budget egentligt indeholde? Vi har samlet et overblik, for at gøre det nemt og overskueligt at komme igang. 

Indtægter

Indtægter er de penge, der går ind på din konto hver måned. Når du skal beregne indtægter, kan det være løn fra din arbejdsgiver, boligsikring, børnepenge, SU eller andre sociale ydelser. Indtægter kan også være engangsbeløb såsom feriepenge, restskat eller en bonus fra arbejdet.

Du kan finde dine indtægter ved at kigge på din konto via netbank, dog har du også andre muligheder. Vi har samlet en oversigt over, hvor du kan finde de enkelte indtægter.

Lønindkomst, kontanthjælp og feriepenge: Det kan du finde et overblik på e-boks eller på borger.dk
Su: Du kan finde et overblik over din SU på minSU via su.dk
Pension: Du kan finde et overblik over din pension på Pensionsinfo.dk
Dagpenge: Du kan finde et overblik over dine dagpengeudbetalinger gennem din a-kasse

Skulle din indtægt variere fra måned til måned, kan du blot beregne den gennemsnitlige indkomst og anvende det tal i dit personlige budget. Du bør derudover trække skatten fra, og kun anvende din nettoløn.

Udgifter

I et budget er det også vigtigt at beregne dine udgifter, for at se hvor meget luft du har i økonomien. Når du skal finde dine udgifter, findes der faste - og variable udgifter. Men så tænker du måske, hvad er forskellen mellem faste - og variable udgifter?

Faste udgifter

De faste udgifter er de vigtigste poster i dit budget, da de dækker over ting som du betaler månedligt, og ofte er nødvendige i dit liv. Faste udgifter kan være: 

  • Vand

  • El og gas

  • Husleje

  • Forsikringer

  • Mobiltelefoner og bredbånd

  • Afbetaling af dine lån

  • Abonnementer

  • Transport

Din faste indtægter betales ofte månedligt, hvert kvartal, hvert halve år eller årligt. Det kan være en god ide at lægge penge til siden, også til udgifter som du ikke betaler månedligt. Det er en god ide, så du altid er forberedt på betalingen. 

Variable udgifter

De variable udgifter er dem som ikke betales fast, og kan være en god ide at medregne i dit budget, så du får et bedre overblik over din månedlige økonomi. Variable udgifter kan være:

  • Mad

  • Hygiejne- og skønhedsprodukter

  • Medicin

  • Tøj og sko

  • Rengøringsmidler

  • Forbrug på husdyr

  • Frisør

  • Ferier

  • Gaver

  • Netflix, Disney plus, HBO max eller andre streamingtjenester

Det kan være svært at fastsætte dine variable udgifter, da de ændrer sig fra måned til måned. Dog kan du gå et par måneder tilbage, og beregne hvor meget du gennemsnitligt bruger på de forskellige poster.

Opdager du at dit budget er stramt, kan du ofte skære ned på de variable udgifter. Det kan altså være en god ide at finde ud af, om du bør skære ned på dit forbrug på bla. tøj, gaver eller andre variable udgifter., hvis du ikke har nok luft i økonomien. 

Overblik

Når du har lavet dit budget med dine indtægter samt faste - og variable udgifter, vil du stå med en samlet oversigt over din privatøkonomi. Det gør det muligt at finde ud af, hvor meget luft i økonomien du har.

Med et færdigt budget har du mulighed for at finde ud af, om dine indtægter dækker alle dine omkostninger og udgifter. Skulle pengene være få, kan du ofte skære ned på dine variable udgifter.

Hvorfor bør du lave et budget?

  • Du får et overblik over dine indtægter og udgifter

  • Mulighed for at skære ned på dyre og unødvendige udgifter

  • Opnå mere økonomisk frihed

  • En oversigt over dit rådighedsbeløb til fornøjelser

  • Dine regninger bliver sat i system

  • Bedre muligheder for at godkendes til et lån i banken

  • Du får lettere ved at holde dig gældfri

Hvordan laver man et budget?

Før du lægger dit budget, skal vi kigge lidt nærmere på, hvad et klassisk budget indeholder. De tre nævnte poster bør altid indgå i dit budget, så du danner et brugbart overblik over din privatøkonomi:

  1. Indtægter
  2. Faste udgifter
  3. Variable udgifter

Du bør finde alle disse data, som du ofte kan finde i din netbank. Alle disse poster skal indgå i dit budget, så du får et reelt billede af din privatøkonomi. Vi har gjort det super nemt og overskueligt at lave et budget med vores budgetskema. Download vores budgetskema her.

Efter du har indskrevet de tre poster i dit personlige budget, bør du have et nettotal, der angiver hvor mange penge, du månedligt enten har til overs eller mangler. 

Budget eksempel: Sådan lægger du et budget

Du er nu blevet klædt på, idet du ved, hvad et budget indeholder. Derfor er du klar til at lægge et budget for din økonomi. Med en online budgetskabelon kommer du lynhurtigt i gang. 

Du bestemmer selv, om du downloader dit budget i excel-format, eller om du vælger at få tilsendt et privat link med dit budget på mail. Hos rådtilpenge er det muligt at indsætte sine indtægter og udgifter i et online skema. 

 I dette online budgetskema, er der på forhånd opsat en oversigt over indtægter, faste udgifter og variable udgifter. På den måde skal du kun finde tallene frem fra din netbank, og derefter indsætte dem i skabelonen.

Download vores budgetskema her.

De fleste banker har også et budgetskema. Du kan tilgå deres hjemmeside, og i stedet downloade deres budgetskabelon. Derudover kan du også tage fat i din bankrådgiver, hvis du har spørgsmål, når du begynder at lægge dit budget.

På farten?
Hvis du går efter at tjekke dit budget på daglig basis, eller bare gerne vil have dit budget med på farten, er der forskellige apps til at styre din økonomi.

Få dit budget lige ved hånden, ved at bruge én af disse 10 apps.

Tjekliste - kom i mål med dit budget

  • Inkludér indtægter, faste - og variable udgifter i dit budget

  • Angiv tydeligt dit rådighedsbeløb

  • Eftertjek at rammen for dine variable udgifter er realistiske

  • Læg altid penge til side til din opsparing

  • Gennemgå dit budget på ugentligt basis

  • Download en eller flere apps for at følge dit forbrug

Læg et budget i dag

Step 1: Book en time i din kalender i dag, en hverdagsaften eller i weekenden.

Step 2: Log ind på e-boks og din netbank for at se din lønseddel og dine økonomiske aktiviteter. 

Step 3: Download en budget app og-/eller et online budgetskema, hvor du efterfølgende indsætter de tre poster: indtægter, faste udgifter, variable udgifter og din opsparing. 

Step 4: Find ud af, om du har et underskud eller overskud i din økonomi. Hvis du har et overskud, er du på rette vej, og kan overveje flere oplevelser eller lægge flere penge i opsparingen. Har du et underskud, skal du i gang med at fjerne, skubbe og-/eller reducere dine udgifter.

Step 5: Beslut dig for, hvor meget, der henholdsvis skal gå til faste og variable udgifter, og hvor meget du vil lægge til side til din opsparing og uforudsete udgifter. Finansielle eksperter anbefaler at budgetafdelingen hedder 50/30/20. (Fordel budget)

➢ 50% til nødvendigheder, såsom mad, bolig, vand og varme

➢ 30% til ønsker, underholdning og luksusprodukter

➢ 20% til opsparing, afbetaling af gæld og uforudsete udgifter

Step 6: Tjek dit budget ugentligt for at sikre at du er ajourført med dine udgifter. Ved at have en finger på pulsen med din økonomiske situation ved du, om du skal skrue lidt ned for dit forbrug, eller om du kan åbne lidt mere op for spas og fornøjelser.

Author