Sådan tjener vi penge >

Kursmål for aktier

Her kan du løbende få overblik over opdaterede kursmål på det danske C25-indeks

Opdateret 20. marts, 2023
Indholdsfortegnelse

Hvad er et kursmål?

Et kursmål beskriver et finanshus eller analytikeres forventninger til en bestemt aktie. Kursmål er baseret på en analyse, hvor der er tilknyttet en købs-, hold- eller salgsanbefaling. I langt de fleste tilfælde er kursmål baseret på en periode på et halvt til et helt år. 

Det er vigtigt at huske, at kursmål ikke skal stå alene i en analyse af en given aktie. Kursmål kan slå fejl, men kan også have en betydning for daglige udsving, når analyserne offentliggøres. 

Kursmål bliver ofte opdateret efter væsentlige begivenheder såsom udgivelse af regnskaber. Her vil et et stærkt regnskab resultere i løftede kursmål, mens skuffende regnskaber kan resultere i sænkede kursmål. Herunder finder du et overblik over de forskellige anbefalinger:

Anbefaling - Køb

"Køb" er en anbefalingsgrad, som et finanshus eller analytikere giver, da de forventer at kursen stiger i den kommende periode. Kurven forventes altså at være opadgående, og du kan derfor opnå et afkast, hvis du investerer penge i aktien.

Anbefaling - Hold

 

“Hold” er en anbefalingsgrad, som gives, når aktieanalytikere forventer, at aktien inden for en given periode ikke vil udvikle sig hverken bedre eller dårligere end markedet. Den vil derimod ud fra foretagne analyser udvikle sig som resten af markedet.

Anbefaling - Sælg

"Sælg" er en anbefalingsgrad, som et finanshus eller analytikere giver, da de forventer at kursen falder i den kommende periode. Kurven forventes altså at være nedadgående, og du bør derfor overveje, om du skal sælge dine værdipapirer, da du kan tabe penge. 

Hvad bruger man kursmål til?

Kursmål bruges af investorer til at tilgå analytikernes forventning til en bestemt aktie. Et kursmål er altså en analytikers forventning til, hvordan en aktie vil klare sig i fremtiden. Her er der ofte tale om de kommende 6-12 måneder ude i fremtiden.

Ved at kigge på kursmål fra en eller flere finanshuse og analytikere, kan du som investor få et indblik i, om du skal købe eller sælge en aktie.

Hvis en anbefaling er "Køb", kan du på den korte bane købe en aktie billigt, og sælge dine aktier igen når aktiekursen stiger, som det forventes i kursmålet. Når anbefalingen omvendt er "Sælg", kan du sælge dine aktier, da kursmålet forventer at kursen på aktien falder den kommende tid.

Hvordan beregnes kursmål?

Kursmål beregnes med udgangspunkt i analytikernes vurdering af den absolutte værdiansættelse (typisk baseret på en DCF-model), en relativ værdiansættelse samt markedsstemningen.

En aktieanalytikers forventning til en bestemt aktie, beregnes også ved at kigge på følgende faktorer som:

  • En risikovurdering af selskabet - Usikkerheden/sikkerheden

  • Regnskabet - Negativt eller positivt

  • Nuværende aktiekurs

Øverst på siden finder du et komplet overblik over de seneste kursmål på de 25 største aktier i Danmark.

Author

Udfyld og modtag din låneansøgning helt uforpligtende

E-mail*

Telefonnummer

Fortsæt uden indtastning af e-mail

ansøg Ansøg nu