Recession - Her er alt du skal vide (2023)

De seneste par år har flere kriser kastet en skygge over verdensøkonomien, og mange økonomer og analytikere taler derfor om en mulig recession. En recession er kort sagt, at der opstår økonomisk tilbagegang i en økonomi.

Recessioner kan opstå af flere årsager, og det er derfor vigtigt at forstå hele begrebet. Herunder finder du alt, du skal vide om en recession.

Hvad er recession?

Recession er en periode med en økonomisk nedtur, dog findes der ikke en specifik definition på recession. Der er ofte tale om recession i form af en teknisk recession, som er når landets bruttonationalprodukt(BNP), falder i mindst to kvartaler i træk.

Nationalbanken har en anden tilgang, når de skal datere de økonomiske konjunkturer. Her tages der udgangspunkt i faktorer som:

• BNP

• Indkomster

• Beskæftigelse

Som udgangspunkt vælger man perioder, som er længere end et par måneder. Perioder hvor økonomisk vækst går fra toppunkt til en bund betegnes som recession, hvorimod perioder fra en bund til en økonomisk vækst betegnes som et økonomisk opsving.

Økonomisk cyklus - recession og økonomisk opsving

En recession kan altså betegnes på flere måder, da der ikke er en entydig definition af begrebet. Dog anvender Det nationale bureau for økonomisk forskning i USA (NBER) samt Nationalbanken i Danmark og Europa den samme tilgang.

Hvad udløser en recession?

En recession kan udløses af prisbobler, der springer. Recessioner kan også udløses af store stigninger på renter, oliepriser, inflation eller pludselige fald i investeringslysten eller optimismen til økonomien.

Der er flere årsager, som kan udløse en recession. Hver recession opstår på hver sin måde, og der kan derfor ikke peges på en enkelt årsag. Dog kan man få en ide ved at kigge på de generelle konjunkturer i økonomien, som er den økonomiske aktivitet over en periode.

Når væksten er høj i en økonomi, stiger efterspørgslen på varer og tjenester. Det høje forbrug vil få virksomhederne til at øge deres produktion, som kræver arbejdskraft og investeringer. Det forårsager en god økonomisk spiral, hvor arbejdsløsheden falder og lønningerne stiger.

Efter en periode med den gode økonomiske spiral, vil den komme til et niveau, som ikke er holdbart. Her er der tale om en overophedning af økonomien. Det skyldes at lønningerne stiger, og der kommer derfor en høj efterspørgsel på varer, som presser inflationen op.

Når aktiviteten i økonomien overstiger et holdbart niveau, begynder centralbankerne at hæve renterne. De stigende renter er for at dæmpe den økonomiske vækst, og for at undgå at økonomien begynder at overophede.

Efterspørgslen vil langsomt begyndte at falde, og der vil også sættes en dæmper på investeringer. Dette er nødvendigt, for at undgå en voldsom økonomisk opbremsning, som kan være katastrofal for økonomien.

En økonomi bliver mere skrøbelig, jo længere periode den kører på meget høje omdrejninger. Det vil sige at den kan blive slået ud af kurs, som kan vende væksten til en økonomisk tilbagegang. Der udløses dermed en recession, der har konsekvenser såsom:

• Negativ økonomisk vækst

• Stigende arbejdsløshed

• Lav efterspørgsel på varer og tjenester

• Konkurser

Hvor ofte har vi recessioner?

Der har været 12 recessioner siden 2. verdenskrig. Der er således i gennemsnittet en recession hvert 6-7 måneder. Den længste recession var under Finanskrisen i 2007, som varede 18 måneder.

Den seneste recession var i 2020, efter udbruddet af Corona(Covid-19). Her opstod der økonomisk recession, efter at store dele af verden valgte at lukke samfundet ned. Her kom der et pludseligt stop i økonomisk aktivitet, som fik flere økonomier til at opleve en økonomisk nedtur.

Herunder finder du en oversigt over de seneste seks recessioner:

De seneste 6 recessioner

Man taler ofte om recessioner i USA, da den amerikanske økonomi er verdens største og ledende for økonomien i resten af verden. Når der forekommer økonomisk recession i USA, smitter det ofte af på Danmark og resten af Europa.

Dansk økonomi oplever ofte recessioner på samme tid som USA, og det skyldes især den store handel. 

Kun en enkelt gang i nyere tid er dansk økonomi gået i en selvstændig recession. Det var i 1987 under den såkaldte kartoffelkur(Finanspolitik under Schlüters regering, vedtaget d. 13. oktober 1986). 

Hvor længe varer en recession?

Det varierer ofte, hvor længe en recession varer. Recessioner kan vare alt fra nogle måneder til flere år. Eksempler på korte recessioner er bla. under udbruddet af corona(2020), Da IT boblen sprang(2001) og da den amerikanske centralbank hævede renten pga. meget høj inflation(1980).

Eksempler på lange recessioner som varede flere år er bla. under Finanskrisen fra 2007-2009, som udbrød efter at boligmarkedet i USA kollapsede. 

Recession 2023

Flere prognoser og målinger peger på en recession i 2023. Mange gik ind i 2022 med en forventning om en ny tid med høj økonomisk vækst, efter en tid med økonomisk krise grundet covid-19 og nedlukninger.

I 2023 forventer man en fortsat nedgang i økonomien, som vil resultere i en recession i store dele af verdensøkonomien. I skrivende stund foretager centralbankerne i både USA, Europa og Danmark markante pengepolitiske stramninger, som gør det sværere at låne penge.

Centralbankernes overordnede mål er økonomisk vækst, og at inflationen ligger på omkring 2%. Lige nu har centralbankerne et sigte om at knække den historisk høje inflation, selvom det er på bekostning af økonomisk vækst.

Centralbankersnes målsætninger

I Danmark og resten af Europa er der mindre optimisme til væksten. Det skyldes i høj grad usikkerheden om energipriser på bla. gas.

Recession Danmark

Recession i Danmark er en mulig realitet, hvis man kigger på en række af de seneste tal. Mange makroøkonomiske eksperter forventer en recession i USA, euroområdet og Danmark. Men recessionen behøver ikke nødvendigvis at blive lang og alvorlig.

En recession i Danmark vil skyldes den høje inflation og energipriser. Få måneder efter Ruslands invasion af Ukraine begyndte der at dannes tegn på en mulig recession i dansk økonomi, som nu er meget mulig i 2023. 

Kommer der recession 

Det forventes af mange investorer og økonomer, at der kommer recession i Danmark. Det skyldes at der forventes at indtræffe en økonomisk recession i USA, som historisk set har påvirket økonomien i Danmark og Euroområdet til at opleve samme konjunkturudvikling.

Kigger man på de seneste prognoser for bruttonationalprodukt(BNP), ser der også ud til at være en tilbagegang i 2023. 

Hvornår var der sidst recession i Danmark?

Der var senest recession i Danmark i 2020, da landet blev lukket ned pga. covid-19. Finanskrisen i 2007 betegnes som den seneste store recession i dansk historie. Finanskrisen i 2007 er den længste recession i nyere tid i Danmark, og varede i 18 måneder.