Hvad er inflation? Alt du skal vide i 2023

Inflation er et begreb, som mange danskere er blevet godt bekendte med. Alt er blevet dyrere, og det er blevet svære at betale de samme regninger, som blev trukket automatisk gennem betalingsservice for blot et par år siden. 

Men inflation er ikke blot et begreb, som dækker kraftige stigninger på varer og tjenester. Herunder finder du en komplet guide, som hjælper dig med at forstå inflationen og dens fordele og ulemper. Her er alt du skal vide om inflation i 2023.

Hvad er inflation?

Inflation er når priserne på varer og tjenester, stiger afhængigt af markedet. I en markedsøkonomi som den i Danmark, Tyskland og resten af Europa kan priserne altid variere. Det vil sige, at nogle priser falder og andre stiger.

Der er tale om inflation, når der forekommer en generel stigning i prisniveau på varer og tjenester i en økonomi. Inflation kan være i form af høj inflation eller lav inflation, og det er vigtigt at skelne mellem de to typer.

Høj inflation

Høj inflation er når det generelle prisniveau for tjenester og varer, stiger kraftigt. Når der er tale om høj inflation bliver dine penge mindre værd, og du kan altså få færre varer pr. 1 krone. 

De stigende priser gælder ofte en lang række af produkter såsom æg, kød, gas, benzin og meget mere.

Der er flere årsager til at der opstår høj inflation, og det gælder bla. at der kommer flere penge i omløb, globale forsyningskæder, udbud og efterspørgsel og meget mere.

Når der er høj inflation, vil Nationalbanken forsøge ar begrænse inflationen ved at sætte færre penge i omløb i samfundet. Når der kommer færre penge i omløb i samfundet, vil efterspørgslen på varer falde, og det er dermed med til at styre inflationen tilbage til målet på 2%.

Den høje inflation i de fleste vestlige lande kommer efter flere år med corona krise, hvor flere regeringer har prøvet at stimulere økonomien. Efter åbningen af alle vestlige lande, er efterspørgslen på varer steget kraftigt. Udbuddet har derfor ikke fulgt den høje efterspørgsel. 

Hyperinflation

Hyperinflation er en meget kraftig og voksende inflation i en økonomi, som skyldes nogle hurtige og høje prisstigninger på varer og tjenester. Hvis der er tale om prisstigninger på mere end 50% månedligt over en længere tidsperiode, vil der som udgangspunkt være tale om hyperinflation.

Hvad er hyperinflation

Lav inflation

Lav inflation er når priserne ikke stiger nævneværdigt, og prisudviklingen dermed er stabil. Det optimale inflationsniveau ligger på omkring 2%.

Når der er en lav og stabil inflation i en økonomi, vil dine penge række længere. Det vil sige at der forekommer vedvarende prisstigninger i et niveau, hvor løn og indkomst hos forbrugerne kan tilpasse sig.

Hvordan opstår inflation?

Der kan være flere årsager til, at der opstår inflation. Inflationen opstår og bliver påvirket af nationalbankens udlån, udbud og efterspørgsel, prisstigninger på varer og verdensøkonomien. Herunder finder du hvorfor de nævnte faktorer, kan være mulige årsager.

Nationalbankens udlån

Når nationalbanken vælger at udlåne eller printe store mængder penge ud i samfundet, vil der opstå inflation. Inflationen opstår da der kommer flere penge i omløb, og pengene dermed bliver mindre værd.

Hvis nationalbanken vælger at printe for mange penge, kan der komme hyperinflation. Der er tale om hyperinflation, når der er kraftig og voksende inflation(over 50 % om måneden i en længere periode).

Udbud og efterspørgsel

Hvis efterspørgslen på bestemte varer og tjenester overstiger udbuddet, vil udbyderne begynde at hæve priserne på de pågældende varer.

Når udbydere begynder at hæve priserne på efterspurgte produkter, bliver forbrugernes penge mindre værd, da de skal betale en højere pris. Inflationen kan altså direkte påvirkes af udbuddet og efterspørgslen ude i samfundet.

Prisstigninger på varer

Når der kommer prisstigninger på varer, kan det også påvirke inflationen direkte. Prisstigningerne behøver ikke kun at skyldes en stigende efterspørgsel på produkter.

Hvis virksomheder begynder at opleve stigende omkostninger forbundet med deres produktion af varer, kan de også hæve priserne. Det vil sige at priserne kan stige i forbindelse med lønstigninger, højere priser på råvarer til produktion af et produkt eller andet.

Prisstigninger på varer kan altså påvirke inflationen, da priserne på varer stiger, og forbrugernes penge dermed bliver mindre værd.

Verdensøkonomien

Verdensøkonomien kan påvirke inflationen i Danmark. Inflationen i lande som Danmark importerer store mængder af varer fra, kan også påvirke den danske inflation direkte.

Hvis der opstår høj inflation i lande som Danmark importerer mange varer fra, vil prisen ved videresalget af produktet herhjemme dermed stige tilsvarende. På den måde kan verdensøkonomien også påvirke inflationen i Danmark.

Inflation i Danmark

Inflation i Danmark beregnes af Danmarks Statistik(DST), som angiver hvor høj eller lav inflationen er i procent. I Danmark er den pengepolitiske strategi, at Nationalbanken følger ECB's pengepolitik.

Nationalbanken er den instans, som holder styr på den danske inflation. Et af deres overordnede formål er at sikre stabile priser. Det gør Nationalbanken gennem penge- og valutapolitikken.

Pengepolitikken i Danmark har siden begyndelsen af 1980'erne været at holde kronekursen stabil over for euroen(Tidligere den tyske D-mark).

Inflation i Danmark

Euroområdets pengepolitiske mål er at holde inflationen på 2 pct. på mellemlangt sigt. Det skaber en ramme for lav inflation i Danmark grundet fastkurspolitikken.

Inflation 2023

Inflation i 2023 forventes ifølge de seneste prognoser at ende på 5 procent. Det er et fald sammenlignet med stigningen i inflationen fra 2021 til 2022, som ligger på 7,7 pct i 2022.

Tallene er en prognose, som baserer sig på en forventning om faldende energipriser. Her viser bla. seneste prognoser for gaspriser i 2023, at prisniveauet forventes at falde til samme niveau som før krigen i Ukraine.

Regeringen præsentere i januar 2023 en ny inflationspakke, som skal hjælpe de hårdest ramte ældre, børnefamilier og andre, som har svært ved at få økonomien til at hænge sammen med den høj inflation. 

Konsekvenser ved inflation

Når der forekommer høj inflation i et samfund, kan det have negative økonomiske konsekvenser for alle i samfundet. Den høje inflation kan give økonomiske problemer for både privatpersoner og virksomheder.

Hvis der opstår hyperinflation i en økonomi, kan det have store økonomiske konsekvenser for både privatpersoner og virksomheder, da det kan medføre store tab på pengebeholdninger, da værdien af valutaen forringes kraftigt. Dette kan få folk til at låne penge i højere grad end tidligere.

Inflation og privatpersoner

Tider med høj inflation for privatpersoner kan gøre det svært at få økonomien til at hænge sammen. Konsekvenser ved høj inflation for privatpersoner kan være i form af, at lønindkomst samt opsparinger bliver mindre værd. 

Årsagen til at pengene bliver mindre værd er, at priserne på forbrugsvarer bliver højere, og at man dermed kan købe mindre for de samme penge. Pengene rækker altså mindre, når der skal handles dagligvarer, elektronik og andre varer og tjenester. 

Inflation og virksomheder

Inflationen bliver særligt fuldt af virksomheder, når de skal vurdere fremtidige investeringer. Det vurderes ud fra, om de penge de betaler med den nuværende kurs på valutaen, reelt kommer tilbage igen ved et fremtidigt salg.

Når virksomheder skal regne på fremtidige investeringer, regner man alle fremtidige ydelser inklusiv renter og inflation. Dette kaldes nutidsværdi.

Konsekvenser ved en høj inflation kan også føre til fyringer, da de bliver for dyre at have i drift. Fyringer sker pga. at købekraften i samfundet bliver mindre, og virksomhedens salg bliver dermed mindre.

Hvad er deflation?

Deflation er når der kommer vedvarende prisfald på varer og fald i lønniveauet. Når der er deflation, vil der være et langt højere udbud af varer, end der er efterspørgsel. Det bliver altså svære for virksomheder at sælge deres produkter.

Når der forekommer deflation i en økonomi, vil det resultere i et fald i produktionen og dermed også beskæftigelsen. Virksomheder bliver altså nødt til at afskedige ansatte for at reducere deres omkostninger, og sænke deres samlede produktion.

Deflation kan være langt værre end høj inflation eller hyperinflation.

Når der forventes fortsat prisfald, og dermed forøgelse af penges værdi, vil nogen begynde at spare op for at hente en formuegevinst. Det vil medføre, at der kommer yderligere tilbagegang i produktion og forbrug. Det sætter altså gang i en ond spiral i samfundsøkonomien.