Hvad er crowdfunding?
Som virksomhedsejer eller iværksætter er finansiering et af de vigtigste elementer ift. at realisere sine forretningsplaner. Uden kapital og likviditet til at betale for udstyr, medarbejdere, udvikling mv. kan selv den bedste forretningsidé aldrig blive til noget.
Rigtig mange iværksættere oplever i denne forbindelse vanskeligheder med at kunne låne penge og finansiere deres virksomhed via bankerne, der typisk kræver sikkerhed i form af personlig kaution.
Crowdfunding tilbyder nyopstartede virksomheder, eller veletablerede virksomheder at optage "lån" hos private personer som en slags investering. Personerne bidrager med et beløb, hvor der er en gevinst.
Det kan være i form af en bid af kagen senere hen, eller et produkt som udvikles. Man kan som privat person gøre en god handel, og samtidigt hjælpe med at udvikle produktet.
Netop denne udfordring er blandt andet drivkraften bag den ”nye” finansieringsform, crowdfunding. Men hvad dækker begrebet over, og hvornår kan det være relevant for dig som kommende virksomhedsejer at overveje at finansiere dit produkt/koncept via crowdfunding? Det kan du blive klogere på her.
Hvad går crowdfunding ud på?
Crowdfunding går i alt sin enkelthed ud på, som navnet antyder, at det er folket, der står for at tilvejebringe finansieringen af din virksomhed eller en specifik idé, du drømmer om at føre ud i livet.
Det er altså hr. og fru Danmark, der skæpper penge i kassen, så du kan starte produktion op i Kina, betale for design og markedsføring af en kommende produktserie eller noget helt tredje.
Her er altså som udgangspunkt nogle tunge institutioner eller store banker, der skal stille midler til rådighed, hvilket ofte kommer i forbindelse med utallige procedurer, krav og risikominimering, hvilket kan gøre det noget nær umuligt for innovative virksomheder at skaffe kapital, da deres forretning kan virke for risikabel.
Hvordan fungere crowdfunding?
Crowdfunding gør op med bankernes monopol ift. finansiering. Typisk fungerer det således, at et prospekt eller en forretningsidé præsenteres for offentligheden via hjemmesider som Kickstarter, Indiegogo eller GoFundMe.
Her kan folk læse om idéen eller produktet og tage stilling til, om det er noget, de ønsker at bidrage til. Det kan være, at du ønsker midler til produktudvikling og design af et revolutionerende ur eller måske kapital til at videreudvikle et allerede eksisterende produkt og få det ud over stepperne.
Oftest opstilles der en række incitamenter for folk til at bidrage. Det kan være, at du tilbyder et gratis produkt, hvis en bidragsyder skyder 1.000 kr. i projektet, eller at man får en personlig hilsen ved et bidrag på 500 kr.
Det er helt op til dig. Men kort fortalt har potentielle bidragsydere på disse platforme mulighed for at blive klogere på idéen og folkene bag, så de kan træffe deres beslutning om, hvorvidt de ønsker at bidrage og tror på projektet.

Et fleksibelt alternativ til traditionel finansiering
Men hvad skyldes egentlig dette store fokus på crowdfunding? Er der virkelig noget om snakken? Det er ikke uden grund, at rigtig mange har døbt crowdfunding som fremtidens finansieringsform.
For det første er almindelige mennesker af kød og blod ofte mere risikovillige og åbne over for nye idéer end banker, der er en iskold forretning, som skal tjene penge.
Den gennemsnitlige crowdfunder lever ikke af det, men gør det enten som en hobby for at hjælpe, eller fordi de synes godt om produktet/idéen.
Selvom du selvfølgelig stadig skal overbevise om din idés gang på jorden og være udførlig i din dokumentation, er der alt andet lige en verden til forskel mellem de to risikoprofiler og bevæggrunde for at ville yde finansiering.
For det andet er crowdfunding et konkurrencedygtigt alternativ til finansiering via bankerne eller andre traditionelle låneudbydere. Her skal du ofte stille personlig kaution og betale renter, gebyrer og provision for at stifte lånet, som du altså i sidste ende selv hænger på, hvis virksomheden ikke kan betale.
I forbindelse med crowdfunding skal du naturligvis stadig betale et gebyr til platformen, men som hovedregel er der ingen renter eller hæftelse for dig som virksomhedsejer.
Det betyder naturligt, at nogle bidragsydere er skeptiske og tjekker folkene bag projekter for at vurdere, om der er risiko for snyd, men er du ærlig og oprigtig omkring din forretningsidé, bør der ikke være nogen problemer.
Er crowdfunding noget for dig?
Men er crowdfunding egentlig noget for dig og relevant i lige netop den situation, du står i? Det afhænger selvfølgelig af en lang række forhold, herunder størrelsen af det beløb, du skal bruge, risikoforholdene, tidshorisonten mv. Det er alt sammen noget, du skal overveje, inden du hopper ud i det, da crowdfunding bestemt ikke er for alle.
Desværre har nogle virksomheder i fortiden misbrugt brugernes tillid, og det betyder naturligvis, at du skal være overbevisende og ikke lover noget, du ikke kan holde. Crowdfunding har ikke noget med et forbrugslån at gøre, da et forbrugslån alene er beregnet til private personer som ønsker at optage et lån.
Crowdfunding er som nævnt ofte bygget op omkring rewards, og her er det vigtigt, at du overvejer, hvorvidt disse rewards står på mål med behovet for kapital. Forventer bidragsydere mere, end du vil kunne slippe med at betale i renter til banken?
Derudover er det vigtigt, at du overvejer, hvilken platform du vil bruge, da de forskellige løsninger er egnet til forskellige behov. Læs op på dem, inden du opretter din kampagne og inviterer folk til at bidrage.