Indholdsfortegnelse Table of content

Del på:

Facebook Twitter Linkedin

I denne artikel vil vi forsøge at give dig et overblik over de vigtigste og mest relevante love, der gør sig gældende i forbindelse med at optage og afdrage på et lån.

Denne artikel vil tage udgangspunk i paragraffer fra kreditaftaleloven.

Vi gør opmærksom på, at vi ikke er uddannede advokater, og at denne artikel er baseret på vores fortolkning af kreditaftaleloven og dermed kun skal ses som et pejlemærke.

Ny lovgivning vedr. ÅOP på forbrugs-og kviklån

Efter populariteten på forbrugslån steg blev regeringen klar over, at forbrugerne fik alvorlige økonomiske problemer på grund af de urimelig høje ÅOPer, man kunne se rundt omkring hos de forskellige låneudbydere. 

Derfor vedtog politikerne d. 4. juni 2020 regler for ÅOP, omkostninger og markedsføring i forbindelse med forbrugs- og kviklån. Regler trådte i kraft d. 1. juli 2020, og er stadig gældende dags dato.

ÅOP-loft

ÅOP-loftet forhindrer kreditorer i at tilbyde lån med en ÅOP over 35%, og samtidigt også et fastlagt omkostningsloft.

Omkostningsloft

Det omkostningsloft, som politikerne har indført, sætter en stopper for, at kreditorerne kan tjene urimelige mængder penge på rykkergebyrer og andre strafgebyrer. Omkostningsloftet er på 100%, hvilket betyder, at kreditor maksimalt kan forlange gebyrer og renter tilsvarende lånebeløbets størrelse.

Markedsføringsforbud

Markedsføringsforbuddet forhindrer kreditorvirksomheder, der udbyder lån med en ÅOP på over 25%, i at markedsføre nogle af deres lån.

Derudover er det også blevet forbudt at markedsføre nogen former for kviklån i forbindelse med spil og gambling.

Långivning mellem privatpersoner

De tre love, som blev vedtaget i sommeren 2020, gælder ikke kun for det kommercielle marked, men også på det private marked. Det betyder, at de årlige omkostninger i procent ikke må overstige 35% og de totale omkostninger ikke må overstige 100%, selvom du låner af eller som en privatperson.

Indgåelse af låneaftale

Inden en låneaftale kan indgås og er gyldig, er kreditor forpligtet til at foretage en kreditvurdering af låntageren, hvorefter h*n har 48 timers betænkningstid og 14 dages fortrydelsesret. 

Låneaftale

Låneaftale

Kreditvurdering

Jævnfør kreditaftalelovens § 7c er kreditor forpligtet til at vurdere låntagers kreditværdighed. Kreditvurdering skal ske på baggrund af fyldestgørende oplysninger, som kreditor kan indhente fra låntager eller søge efter i relevante databaser.  

Bliver kreditor og låntager efter aftalens indgåelse enige om at forhøje lånebeløbet væsentlig, skal kreditor igen foretage en kreditvurdering af låntager. Dette er jævnfør kreditaftalelovens § 7c, stk. 2. 

kreditaftalelovens § 7c, stk. 3 står der, at hvis en låneansøgning afvises på baggrund af informationer fremsøgt i en database, skal kreditor underrette låntager om resultatet af søgningen samt oplyse hvilken database, oplysninger er fundet i. Underretningen skal ske uden omkostninger for låntager.

48-timers betænkningstid

Kreditaftalelovens § 8c giver låntager 48-timer betænkningstid efter kreditor har givet sit tilbud. Dette betyder altså, at låntagers accept af lånetilbuddet kun er gyldigt, hvis det kommer 48 timer efter lånetilbuddet er blevet afgivet.

Desuden må kreditor jævnfør kreditaftalelovens § 8c, stk. 2 ikke kontakte låntager i forbindelse med et allerede fremsendt tilbud vedrørende et kortfristet forbrugslån.

Fortrydelsesret

Kreditaftalelovens § 19 handler om forbrugerens mulighed for at fortryde indgåelsen af en aftale. Retten til at fortryde indgåelsen af en aftale skal ske inden for 14 kalender dage.

Jævnfør kreditaftalelovens § 19, stk. 2 løber de 14 dage enten fra den dag, kreditaftalen indgås, eller fra den dag, låntager modtager aftalevilkårene, aftalebetingelserne og den færdige låneaftale, som skal opfylde kravene i https://danskelove.dk/kreditaftaleloven/8c De 14 dage løber fra den dag, der kommer først.

Kreditaftalelovens § 19, stk. 3 beskriver, hvordan låntager skal gøre brug af fortrydelsesretten efter de anvisninger, der er i låneaftalen, som kreditor har udfærdiget i henhold til kreditaftalelovens § 8, stk. 2, nr. 16.

Endvidere konstaterer § 19, stk. 3, at fristen for fortrydelsen er overholdt, hvis meddelelsen er sendt inden fristens udløb, og hvis meddelelsen er sendt i papirform eller på et medium, som kreditor har adgang til.

Bruger låntager sin ret til at fortryde aftalen, skal h*n jævnfør kreditaftalelovens § 19, stk. 4 betale låneprovenuet samt eventuelle renter, der er påløbet i perioden fra aftalens indgåelse til dagen for tilbagebetaling.

Tilbagebetalingen skal ske senest 30 kalenderdage efter låntager har udnyttet fortrydelsesretten. Rentebetalingen beregnes på baggrund af den debitorrente, der er oplyst i låneaftalen. 

Jævnfør kreditaftalelovens § 19, stk. 7 gælder § 19 stk. 1-6 ikke for lån med obligationsudstedelse og pant i fast ejendom. 

Beregning af ÅOP

Formlen til beregning af ÅOP ses herunder:

Ligning ÅOP

Ligning ÅOP

Ligningen er oplyst i kreditaftaleloven i bilag 4. 

Forklaring af ligningen

Ligningen viser sammenhængen mellem lånets størrelse på venstre side og tilbagebetalinger og omkostninger på højre side. Med andre ord kan man på venstre side se nutidsværdien af lånets størrelse og den samlede nutidsværdi af tilbagebetalingerne og betalingerne af omkostninger.

Herunder vil en kort forklaring af de forskellige bogstaver og symboler i ligningen følge: 

  • X er ÅOP

  • m er nummeret for sidste udnyttelse af kreditmuligheden

  • k er nummeret på en udnyttelse af kreditmuligheden, hvor 1 er mindre eller lig med k, som er mindre eller lig med m

  • Ck er størrelsen af den udnyttede kreditmulighed, k

  • tk er tidsintervallet i år eller brøkdele af et år mellem tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden til tidspunkter for enhver efterfølgende udnyttelse af kreditmuligheden, hvor t1=0

  • m’ er nummeret på sidste tilbagebetaling eller betaling af omkostninger

  • 1 er nummeret på en tilbagebetaling eller betaling af omkostninger

  • D1 er størrelsen af en tilbagebetaling eller betaling af omkostninger

  • S1 er tidsintervallet år eller brøkdele af et år mellem tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden til tidspunkter for enhver tilbagebetaling eller betaling af omkostninger

ÅOP kan også beregnes i Excel ved hjælp af denne formel:

renteformel

renteformel

OBS: RENTE er en funktion i Excel.

Har du kun lånets nominelle rente, kan du udregne den månedlige ydelse ved at bruge denne formel i Excel:

Renteformel2

Renteformel2

Hvem kan optage lån?

Her vil vi forsøge at give et overblik over, hvad reglerne siger i forhold til, hvem der kan optage lån i Danmark. 

Hvem kan optage lån?

Hvem kan optage lån?

Alder

Som tommelfingerregel skal du minimum være 18 år gammel for at få lov til at låne penge hos en låneudbyder. 

Nogle låneudbydere har dog andre alderskrav, hvor de kræver, at du er 20, 21 eller 23 år. Dette er individuelt fra låneudbyder til låneudbyder, og du skal derfor undersøge kravet hos hver enkel låneudbyder, hvis du er ung.

RKI-registrering

De fleste låneudbydere vil afvise din ansøgning, hvis de kan se, at du er registreret i RKI eller Debitor registeret. Det er dog ikke umuligt at få et lån, men det er sværere og dyrere end normalt.

Er du registeret i RKI eller Debitor registeret, bør du overveje, om det er en god ide at optage endnu et lån, inden du har afbetalt den gæld, der gør, at du er registret i registeret for dårligere betalere.

MitID

Du skal have MitID for at få et lån, da du skal bruge det til at underskrive låneaftalen. For at du kan få MitID, skal du have bopæl eller opholdstilladelse i Danmark. 

Du kan også få et lån, hvis du har arbejdstilladelse her i Danmark. Det betyder altså ikke, at du skal have et job, men blot at du har tilladelsen til at arbejde. 

Realkredit

Også ved realkreditlån er der nogle regler, som er gode at kende til, inden du begiver dig ud i at optage et sådan lån.

Udbetaling til fast ejendom

Ønsker du at købe en ejerbolig, vil din bank typisk kræve, at du selv lægger 5% af købesummen i udbetaling på lånet. De resterende 95% kan du låne gennem et realkreditinstitut og banken.

Overordnet set skal du til finansieringen af et boligkøb selv lægge 5% plus de finansieringsomkostninger, der forekommer i forbindelse med optagelsen af et realkreditlån. Du kan låne op til 80% af købesummen i et realkreditinstitut, mens de sidste 15% kan lånes i banken.

Har du selv mere end 5% af købesummen, kan du smide dem i puljen og dermed låne tilsvarende mindre end 15% af købesummen i banken.

Regler for boligkøb i vækstkommuner

Ønsker du at købe bolig i en af vækstkommunerne, som inkluderer Aarhus kommune, København by og omegnskommunerne, er der nogle særlige regler, du skal være opmærksom på, som vi vil forsøge at redegøre for herunder.

Ønsker du endvidere et variabelt forrentet lån, skal banken ”rentestresse” dig for at sikre sig, at du kan klare en eventuel rentestigning. Banken ”rentestresser” dig ved at lave dit budget ud fra et lån med en rente på 4%, eller et procentpoint højere end den aktuelle rente, hvis kuponrenten er over 4%. 

Derudover skal banken også sikre, at du ikke låner for mange penge i forhold til din indkomst. Har du brug for at låne mere end fire gange så meget som din indtægt, skal din formue stadig være positiv, hvis boligpriserne skulle falde med 10%.

Udgør lånet mere end fem gange så meget som din indtægt, skal din formue fortsat være positiv, hvis boligpriserne falder 25%.

Varsling om ændringer i debitorrente

Jævnfør kreditaftalelovens § 9 skal långiver give låntager besked om enhver ændring i renten. Beskeden skal foregå på papir eller et andet varigt medie, samt beskeden skal ske inden ændringen træder i kraft.

Kreditaftalelovens § 9, stk. 2 fastslår, at långiver oplyse låntager om betalingernes størrelse efter ændringen i renten, og hvis antallet eller hyppigheden af afbetalingerne ændres, skal långiver også give låntager besked herom.

Tilbagebetaling og misligholdelse heraf

Ønsker du at tilbagebetale dit lån før tid, eller har du af den ene eller den anden grund ikke mulighed for at tilbagebetale dit lån, så læs med her.

Tilbagebetaling

Tilbagebetaling

Førtidig tilbagebetaling

Du har til hver en tid ret til helt eller delvis at indfri dit lån, hvorefter du også vil have ret til en reduktion i kreditomkostningerne. Kreditomkostningerne består af renter og omkostninger, og reduktionen sker i den resterende løbetid (kreditaftalelovens §26).

Jævnfør kreditaftalelovens § 26, stk. 2 har långiver ret til økonomisk kompensation, hvis den førtidige indfrielse af lånet er direkte forbundet med omkostninger for långivers vedkommende. Kompensationen skal være rimelig og fastsættes ud fra kreditaftalevens § 26, stk. 3. 

Tilbagebetales lånet mere end ét år før lånets naturlige ophør, må kompensationen ikke overstige 1% af det førtidige tilbagebetale beløb. Tilbagebetales lånet mindre end ét år før lånets naturlige ophør, må kompensationen ikke overstige 0,5% af det førtidige tilbagebetalte beløb (kreditaftalelovens § 16, stk. 3).

Tilbagetagelse ved låntagers misligholdelse

Kreditaftalelovens § 36 giver långiver mulighed for at tage det solgte retur gennem fogedretten, hvis kontrakten er underskrevet af låntager, overgivet til långiver og indeholder ejendomsforbehold.

Indfrielse af misligholdt gæld inden tilbagetagelse

Betaler låntager det manglede beløb samt tillæg af eventuelle renter og omkostninger, inden långiver kan nå at tilbagetage det solgte objekt, kan långiver jævnfør kreditaftalelovens § 37 ikke tage det solgte tilbage eller forlange yderligere betaling.

Opgørelse af det solgtes værdi (jf. §36)

Hvis låntager tager det solgte tilbage, skal værdien af objektet modregnes det beløb, som låntager skylder långiver (kreditaftaleloven § 39).  

Jævnfør kreditaftalelovens § 39 stk. 2 er det solgtes værdi det beløb, som långiver kan sælge objektet til på en hensigtsmæssige måde, og eventuelt efter en rimelig istandsættelse. 

Overstiger det solgte objekts værdi det beløb, som låntager skylder långiver, kan objektet kun tages tilbage, hvis det overskydende beløb tilbagebetales til låntageren, jævnfør kreditaftaleloven § 40. 

Regler om medansøger

En medansøger bruges i de tilfælde, hvor I er to, der har brug for pengene, typisk til et fælles formål, eller hvis du ene mand ikke kan få godkendt din låneansøgning. 

Der er ikke nogen særlige krav for, hvem du kan bruge som medansøger af et lån, men nogle gange kan långiver kræve, at begge ansøgere er minimum 20 år gamle. Det vigtigste er, at du kan stole på den person, der er din medansøger, eller du er medansøger med, da I hæfter for lånet solidarisk. 

Solidarisk hæftelse betyder, at I begge er lige ansvarlige for, at lånet tilbagebetales. Det betyder altså, at hvis den primære ansøger ikke kan betale lånet, hæfter medansøgeren for lånet.

RKI

Herunder vil vi give dig et indblik i, hvad RKI er, og hvordan det fungerer.

RKI

RKI

Hvad er RKI

RKI står for Ribers Kredit Information og er et register over dårlige betalere. Formålet med RKI er at advare andre virksomheder om at tilbyde lån til personer, som tidligere har haft problemer med at tilbagebetale deres gæld.

Sådan ender du i RKI

Du ender ikke i RKI blot fordi du glemmer at betale en enkel regning til tiden. Du skal have modtaget tre skriftlige rykkere, inden du kan meldes til RKI. 

De to første rykkere må ikke nævne noget om registrering i RKI, og de skal sendes med mindst 10 dages mellemrum. De tredje rykker skal varsle om registrering i RKI. 

Hvis du skylder penge til det offentlige, skal beløbet være minimum 7.500 kr., før de kan registrere dig i RKI. 

Hvornår må en virksomhed indberette dig til RKI

Långiver skal være kunde hos Experians RKI-registre, før de kan indberette dig. Derudover er det kun virksomheder med et CVR-nummer, der kan være medlem af registeret, hvilket betyder, at du ikke kan komme i RKI, hvis du har gæld til en privatperson.

Private virksomheder

Der er tre punkter, som skal være opfyldt, før private virksomheder må indberette dig til RKI:

1.     Det skyldige beløb skal minimum være 200 kr. 

2.     Långiver skal have sendt låntager minimum tre skriftlige rykkere, hvor der i den tredje rykker skal stå, at låntager indberettes til RKI, hvis h*n ikke betaler sin gæld

3.     Långiver og låntager skal være enige om, at låntager skylder penge til långiver

Offentlige virksomheder

Disse tre punkter skal være opfyldt, hvis offentlige virksomheder skal kunne indberette dig til RKI:

1.     Det skyldige beløb skal være minimum 7.500 kr.

2.     Långiver skal have sendt låntager minimum tre skriftlige rykkere, hvor der i den tredje rykker skal stå, at låntager indberettes til RKI, hvis h*n ikke betaler sin gæld

3.     Fra låntager modtager advarslen vedrørende registrering i RKI til den faktiske registrering, skal der gå mindst fire uger

Penge-, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber

Følgende tre punkter skal være opfyldt, hvis penge-, realkreditinstitutter eller forsikringsselskaber skal kunne indberette dig til RKI:

1.     Det skyldige beløb skal minimum være 1.000 kr.

2.     Långiver skal have sendt låntager minimum tre skriftlige rykkere, hvor der i den tredje rykker skal stå, at låntager indberettes til RKI, hvis h*n ikke betaler sin gæld

3.     Låntager må først indberette dig til RKI, når sagen har været behandlet i foged- eller civilretten

Hvor lang tid står jeg i RKI?

Du kan maksimalt være registreret i RKI i fem år, hvorefter din registrering slettes, uanset om du har betalt din gæld eller ej. Dog betyder det ikke, at din gæld også er slettet, blot din RKI-registrering.

Betaler du fortsat ikke din gæld, kan långiver indkalde dig til fogedretten, men de kan ikke registrere dig i RKI for den samme gæld to gange.

Hvordan kommer jeg ud af RKI?

Er du blevet registreret i RKI, og vil du gerne ud af det igen, er der overordnet set to tiltag, du kan tage. Begge løsninger indebærer, at du betaler din gæld.

Betal din gæld på én gang

Den hurtigste måde at komme ud af RKI på er, at du afbetaler hele din gæld på én gang. Har du gæld til flere kreditorer, er det vigtigt, at du betaler din gæld til dem alle, også selvom de ikke har indberettet dig til RKI, da dette kan komme på et senere tidspunkt, hvis du ikke afbetaler gælden. 

Lav afdragsordning

Det er selvfølgelig ikke sikkert, at du har råd til at tilbagebetale hele din gæld på én gang, og derfor foreslår vi en anden løsning. Denne løsning indebærer, at du laver en afdragsordning med den eller de kreditorer, du har.

Mange kreditorer er villige til at indgå en sådan aftale, da chancen for, at de får deres penge tilbage, er større på denne måde. Sørg blot for at aftale et beløb, som du ved, du kan overholde måned efter måned.

Selvom denne måde er mere langsommelig end at afdrage hele gælden på én gang, er dette også den mest holdbare og fornuftige løsning.

Uenighed vedr. RKI-registrering

Er du uenig i din RKI-registrering, kan du gøre indsigelse mod det. Det kan du gøre ved at sende en skriftlig klage til Forbrugerservice på følgende mail: forbrugerservice@experian.dk.

Fastholder Forbrugerservice din registrering, kan du sende en klage til Datatilsynet, som herefter vil behandle sagen.

Author