Som hovedregel er et annuitetslån et lån, hvor der hver måned betales en fast ydelse på en bestemt størrelse. Det er en lånetype som typisk benyttes for banklån eller lån hos et realkreditinstitut.
Det særlige ved et annuitetslån er, at renteandelen falder, fordi der løbende afdrages på lånet. Det vil sige, at det beløb, der betales renter af løbende bliver mindre, fordi det er den samme ydelse, der bliver betalt af på lånet hver måned. Dog findes der også et såkaldt skævt annuitetslån, hvor første og sidste ydelse ikke svarer til de andre ydelser. Dette vil for eksempel være relevant for dem, der skal tilpasse ydelserne til bestemte dage på året.