Forskel på RKI og Debitor Registret?

Nej, Debitor Registret og RKI (Ribers Kredit Information, nu en del af Experian) er ikke det samme, men de har lignende formål. Begge registre indeholder oplysninger om dårlige betalere, men der er nogle forskelle:

1. RKI (Experian): Det er det største og mest kendte register over dårlige betalere i Danmark. Når en person eller virksomhed ikke betaler deres gæld og opfylder bestemte kriterier, kan de blive registreret i RKI. Dette har betydelige konsekvenser for den registreredes mulighed for at få kredit, lån eller andre finansielle services.

2. Debitor Registret (Dun & Bradstreet): Dette er et andet register over dårlige betalere. Det fungerer på en lignende måde som RKI, men det er administreret af en anden organisation. Det kan altså indeholde oplysninger om personer og virksomheder, der ikke nødvendigvis er i RKI, og omvendt.

Selvom begge registre har samme funktion, at give kreditgivere og andre virksomheder information om potentielle risici ved at låne penge til eller give kredit til bestemte personer eller virksomheder, er de administreret af forskellige organisationer, og kan indeholde forskellige data.

RKI og Debitor Registret er begge kreditregistre i Danmark, men de har enkelte forskelle:

1. Ejerskab og administration:

• RKI, tidligere kendt som Ribers Kredit Information, ejes og administreres af Experian Danmark. Det er det største register over dårlige betalere i landet.

• Debitor Registret administreres af Dun & Bradstreet, og er det næststørste register over dårlige betalere i Danmark.

2. Funktion og brug:

• Begge registre bruges til at indsamle og rapportere oplysninger om dårlige betalere. De tjener som vigtige værktøjer til kreditvurdering for virksomheder og långivere.

• RKI er mere kendt og bredt anvendt sammenlignet med Debitor Registret. Det betyder, at RKI oftere bliver tjekket af långivere og andre kreditudbydere.

3. Registrering og sletning:

• I både RKI og Debitor Registret kan en person eller virksomhed, der misligholder økonomiske forpligtelser, blive registreret som dårlig betaler.

• For begge registre gælder det, at registreringen normalt varer i op til 5 år, medmindre gælden betales, og personen anmoder om at blive fjernet.

4. Konsekvenser af registrering:

• At være registreret som dårlig betaler i enten RKI eller Debitor Registret kan have alvorlige konsekvenser for en persons kreditværdighed. Det kan begrænse mulighederne for at få lån, kreditkort og kan endda påvirke muligheden for at leje bolig.

5. Tilgængelighed og overvågning:

• Debitor Registret tilbyder tjenester som KreditTjek og overvågning, og modtager løbende indberetninger fra inkassobureauer og advokater. Dette gør det muligt for virksomheder at holde sig opdateret med hensyn til nye dårlige betalere.

I praksis er det vigtigt at være opmærksom på både RKI og Debitor Registret, da de begge kan have betydelig indflydelse på en persons økonomiske situation og muligheder​.