Rådighedsbeløb - Hvad er det og hvorfor er det vigtigt?

Dit rådighedsbeløb er det beløb, du har tilbage af din månedlige indkomst, efter at alle faste udgifter er betalt.

Det er vigtigt at kende sit rådighedsbeløb, da det giver et klart billede af, hvor meget du har til rådighed til dagligdags forbrug, opsparing og uforudsete udgifter.

I denne artikel giver en grundig gennemgang af, hvordan du beregner dit rådighedsbeløb, og hvorfor det er vigtigt for din økonomiske stabilitet.

Dit rådighedsbeløb er det, du har tilbage af din månedlige indkomst, når alle faste omkostninger er betalt. Faste udgifter er de udgifter, der generelt ikke kan justeres fra måned til måned.

Disse faste udgifter kan inkludere boligomkostninger (som husleje eller realkredit), forsikringer, abonnementer, transportudgifter, lån og andre regelmæssige betalinger. Rådighedsbeløbet er således det, der er tilbage af din indkomst, når alle nødvendige faste udgifter er betalt.

Det er vigtigt at kende dit månedlige rådighedsbeløb, da det hjælper med at forstå, hvor meget du har til overs til livsstilsrelaterede udgifter, såsom mad, tøj, fritidsaktiviteter og opsparing.

Månedligt rådighedsbeløb

Det månedlige rådighedsbeløb er det, der er tilbage af din indkomst, efter at alle faste udgifter er betalt. Dette omfatter ikke variable omkostninger som mad og fritidsaktiviteter. Det er et vigtigt tal, der giver et klart billede af din økonomiske sundhed og fleksibilitet.

Ved at kende dit rådighedsbeløb kan du bedre planlægge at spare penge op, investeringer og afbetaling af gæld. En sund økonomi kræver, at dette beløb er positivt, hvilket indikerer, at du lever inden for dine midler og har rum til økonomisk manøvre.

Rådighedsbeløbet dækker dit personlige forbrug. Det drejer sig typisk om disse udgifter:

• Husholdningen (mad, rengøringsmidler osv.)

• Ferier

• Personlig pleje (medicin, toiletartikler osv.)

• Specielle anledninger og gaver

• Sko og tøj

• Uforudsete udgifter

• Andet forbrug (elektronik, transport osv.)

• Opsparing

Det er særligt vigtigt at være opmærksom på, at dit budget også skal inkludere penge til uforudsete udgifter og opsparing. Derfor er det klogt at beslutte, hvor meget af din indtægt du vil afsætte til disse områder.

Det er Finanstilsynet der overvåger banker og tilbyder retningslinjer for, hvor stort dit månedlige rådighedsbeløb ideelt set bør være, baseret på om du lever alene, bor sammen med en partner eller har børn.

Rådighedsbeløb familie

Et rådighedsbeløb for en familie bestående af to samlevende bør være på 11 - 12.000 kr. om måneden. 

Hvis du har et eller flere børn, bør du afhængig af barnets alder tilføje mellem 2.000 og 3.500 kr. pr. barn. Jo ældre barnet er, jo flere penge skal der regnes ind i rådighedsbeløbet.

Rådighedsbeløb pensionist

En enlig pensionist bør have et månedligt rådighedsbeløb på mellem 5.000 og 6.000 kr., mens par anbefales at have mellem 8.500 og 10.000 kr. til rådighed.

Når det kommer til at låne penge som pensionist, kan bankernes krav dog være mere strenge. Dette skyldes, at bankerne vurderer din økonomi baseret på flere faktorer end blot dit rådighedsbeløb, herunder lånebeløbets størrelse og tilbagebetalingstiden.

Rådighedsbeløb enlig

Hvis du bor for dig selv, anbefales det at dit rådighedsbeløb er på mellem 5.000 og 6.000 kr. om måneden.

Som enlig står man selv for alle faste omkostninger, inkl. husleje, afbetalinger, forsikringer samt udgifter til elektricitet og varme. Desuden kan madudgifter pr. person blive højere, fordi man ofte handler mindre mængder ad gangen, hvilket kan betyde færre mængderabatter.

Rådighedsbeløb 2 voksne

For par uden børn, ligger det anbefalede rådighedsbeløb hver måned på mellem 8.500 og 10.000 kr. Fordi udgifter ofte deles mellem to, estimerer Finanstilsynet, at par kan komme billigere afsted per person sammenlignet med en person, der bor alene.

Dette skyldes ikke kun, at faste omkostninger deles, men også at omkostninger til variabler som mad bliver mindre per person, da køb i større mængder ofte fører til besparelser.

Rådighedsbeløb studerende

Et typisk rådighedsbeløb for en udeboende studerende i Danmark, efter betaling af faste udgifter som husleje, forsikringer, transport, mad og studiematerialer, kan ligge omkring 1.100 kr. til 2.000 kr. om måneden, hvis du primært lever af SU.

Dette beløb kan øges væsentligt med indtægter fra et studiejob. Rådighedsbeløbet vil dog variere baseret på individuelle omstændigheder og din livsstil.

Rådighedsbeløb ved lån

Hvis du skal optage et forbrugslån, billån eller anden lånetype kan du forvente at banken kræver, at du har et månedligt rådighedsbeløb på min. 6.700 kr. Det er den enkelte bank og låneudbyder, der fastsætter hvor stort et rådighedsbeløb, du skal have hver måned.

Rådighedsbeløb ved huskøb

En tommelfingerregel ved huskøb er typisk, at man bør have et rådighedsbeløb på 17.000 kr. for en familie med to voksne og to børn, 12.000 kr. for et par uden børn og 9.500 kr. for en enlig med et barn.

Her er det altså også op til den enkelte bank, at fastsætte hvor stort et rådighedsbeløb du bør have.

For at beregne dit rådighedsbeløb, skal du følge nogle grundlæggende trin, der involverer at trække dine faste og variable udgifter fra din nettoindkomst. 

Her er en trin-for-trin guide:

1. Beregn din nettoløn: Din nettoløn er det beløb, du tjener efter skat og andre fradrag, såsom rentefradrag. Dette inkluderer din løn, eventuelle bonuser og indkomst fra andre kilder efter skatter.
2. Lav liste over dine faste udgifter: Faste udgifter er regelmæssige betalinger, som typisk ikke ændrer sig fra måned til måned. Dette kan inkludere husleje eller boliglån, udgifter til bil, forsikringer, abonnementer og lån.
3. Lav liste over dine variable udgifter: Variable udgifter kan variere fra måned til måned og omfatter mad, underholdning, personlig pleje, tøj og andre daglige udgifter.
4. Træk dine udgifter fra din nettoindkomst: Når du har en klar oversigt over dine udgifter, trækker du de samlede faste og variable udgifter fra din nettoindkomst.

Rådighedsbeløb = Nettoindkomst − (Faste udgifter + variable udgifter)

Hvis du finder ud af, at dit rådighedsbeløb er lavere end ønsket, eller hvis du ønsker at spare op til et specifikt mål, kan det være nødvendigt at justere dine udgifter. Dette kan indebære at skære ned på variable udgifter eller finde måder at reducere de faste omkostninger på.

Det er også en god idé at regelmæssigt gennemgå og justere dit budget, da dine indtægter og udgifter kan ændre sig over tid. Ved at holde øje med dit rådighedsbeløb sikrer du, at du lever inden for dine midler og overholder dit budget. 

Når du overvejer at købe en bolig og optage et boliglån, spiller dit rådighedsbeløb en afgørende rolle i bankens vurdering af din økonomiske situation.

Rådighedsbeløbet er det beløb, du har tilbage af din indkomst, efter at alle faste udgifter er dækket, herunder dine kommende boligudgifter som boliglån, ejendomsskatter, forsikringer og vedligeholdelse.

Dette beløb er en indikation af, hvor meget du har til rådighed til daglige leveomkostninger, uforudsete udgifter og opsparing.

Hvorfor er rådighedsbeløbet vigtigt ved boliglån?

Når banker og långivere skal vurdere, om de vil godkende dig til et boliglån, kigger de grundigt på, om dit rådighedsbeløb er tilstrækkeligt til, at du kan håndtere både låneudgifter og dine almindelige leveomkostninger.

Dette skyldes, at långivere vil sikre sig, at du har råd til at betale dine månedlige ydelser på boliglånet uden at komme i økonomisk uføre. Et lavt rådighedsbeløb kan være et tegn på, at du risikerer at få problemer med at klare løbende udgifter, hvilket kan føre til misligholdelse af lånet.

Krav til rådighedsbeløb – tommelfingerregler

Banker har ofte fastsatte krav til, hvor stort et rådighedsbeløb du skal have, for at de kan vurdere din økonomi som forsvarlig. Disse krav kan variere fra bank til bank, men Finanstilsynet, der regulerer banker i Danmark, har generelle retningslinjer, som långivere følger.

Her er nogle tommelfingerregler for, hvad banken typisk vil kræve i rådighedsbeløb ved boligkøb:

• Familie med to voksne og to børn: Minimum 17.000 kr. om måneden.

• Par uden børn: Minimum 12.000 kr. om måneden.

• Enlig med ét barn: Minimum 9.500 kr. om måneden.

• Enlig voksen uden børn: Minimum 5.000 - 6.000 kr. om måneden.

Disse beløb er fastsat, så du har tilstrækkelig økonomisk buffer til at klare både de faste udgifter til boligen og de daglige leveomkostninger, såsom mad, transport, fritidsaktiviteter og eventuelle uforudsete udgifter som reparationer eller medicinske udgifter.

Hvordan beregner banken dit rådighedsbeløb?

Banken vil først se på din samlede nettoindkomst – det vil sige din løn efter skat og fradrag. Derefter trækker de dine faste månedlige udgifter fra, såsom husleje, forsikringer, transport og abonnementer.

Når du køber en bolig, tilføjer banken også boliglån, ejendomsskatter, forsikringer og andre boligrelaterede udgifter i denne beregning. Det resterende beløb er dit rådighedsbeløb, som banken bruger til at vurdere, om du har råd til at leve komfortabelt, selv efter boligudgifterne.

Rådighedsbeløbet som sikkerhed for banken

Fra bankens perspektiv er et tilstrækkeligt rådighedsbeløb en form for sikkerhed. Det viser, at du har økonomisk luft til at klare dine forpligtelser, selv hvis dine udgifter skulle stige, eller hvis du møder uforudsete økonomiske udfordringer.

Derfor er et positivt og tilstrækkeligt rådighedsbeløb en central del af den kreditvurdering, banken laver, inden de godkender et lån.

Der er adskillige strategier til at forbedre dit rådighedsbeløb. Den mest oplagte metode er at kigge dine faste udgifter igennem for at finde billigere alternativer eller helt at opsige abonnementer og medlemskaber, du ikke længere bruger.

Det kan også være en god ide at undersøge, om du betaler for meget i rente på dine lån. Her kan du overveje at optage et samlelån. Ved at samle flere små lån fra forskellige banker til ét lån, kan du undgå at betale gebyrer flere steder og muligvis opnå en lavere rente.