Sådan tjener vi penge
Forside / Artikler / Hvad er skat?

Hvad er skat?

Mark Andersen

Ændret af: Mark Andersen

Opdateret: 15. august, 2022

Skat er en obligatorisk betaling, som trækkes fra alle privatpersoner og virksomheder i Danmark. Skat gælder for alle med en lønindkomst, og trækkes automatisk fra din løn.  

Skatten går til staten og kommunerne, og bruges til at finansiere de offentlige udgifter. De offentlige udgifter gælder bla. ældrepleje, hospitaler, uddannelserne, infrastruktur og mange flere områder.  

Der findes en lang række former for skatter og afgifter, som man betaler. I Danmark findes der skatter og afgifter såsom: Indkomstskat, Virksomhedsskat, afgifter på varer og tjenester og meget mere. 

Når du betaler skat i Danmark, er det skattestyrelsen der står for opkrævelsen. Der opkræves skat i henhold til danske skatteregler når din lønindkomst, kommer fra arbejde udført i Danmark eller fra en arbejdsgiver, som er placeret i landet.  

Er du selvstændig erhvervsdrivende i Danmark, skal du også beskattes af din virksomheds resultat her i landet. Har du også ansatte i Danmark, er det også vigtigt at du sørger for at det overholder de danske skatteregler og betingelser. 

Øresundsaftalen er en særlig skatteaftale mellem Danmark og Sverige, som kan benyttes af personer, der bor i Sverige og har en privat dansk arbejdsgiver. Når du arbejder mere end 50 % af tiden i Danmark, i en hvilken som helst tre-måneder-periode, vil din lønindkomst beskattes i Danmark. 

Når du skal angive dine arbejdsdage i Danmark medregnes ferie- og sygedage, og arbejder du blot en del af dagen i Danmark medregnes den som en fuld arbejdsdag. Ugentlige fridage såsom weekender, helligdage samt afspadseringsdage medregnes ikke som arbejdsdage. 

Det er værd at vide, at den tre-måneder-periode kan begynde før og slutte efter et årsskifte. Har du altså arbejdet mere end 50 % af en hvilken som helst tre-måneder-periode i Danmark, skal hele din lønindkomst i den givne periode, beskattes i Danmark. 

Har du arbejdet mindre end 50 % af dine arbejdsdage i Danmark, over en hvilken som helst tre-måneder-periode, vil det kun være din løn i de dage, som du har arbejdet i Danmark, der beskattes i Danmark. Den resterende lønindkomst vil beskattes i Sverige. 

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at du i dette tilfælde selv skal beregne og indberette den del af lønnen, som skal beskattes i Danmark, i din årsopgørelse. 

hvad er skat_illust.jpg

Hvor meget betaler man i skat i Danmark?

I Danmark har du et personfradrag, som er et beløb, du ikke skal betale skat af. Er du 18 år eller derover er dit personfradrag som udgangspunkt på 46.700 kr., mens det vil være 36.900 kr., hvis du er under 18 år. 

Personfradraget er som udgangspunkt fast og fordeles ud på årets 12 måneder. Det der kan gøre, at dit personfradrag stiger eller falder, er hvis du og din ægtefælle, vælger at bruge hinandens personfradrag. 

Har du eller din ægtefælle ikke brugt hele fradraget inden årets udgang, kan I vælge at overføre det til den anden person. For at kunne udnytte sin ægtefælles personfradrag skal man bo sammen med ægtefællen ved udgangen af det pågældende indkomstår.

Den indkomst, der overstiger dit personfradrag, skal du betale skat af. Inden skatten skal betales, skal arbejdsmarkedsbidraget trækkes fra. Arbejdsmarkedsbidrag er en offentlig skat på 8%, som udregnes på basis af hele din indkomst.

Det beløb du skal betale i skat, beregnes ud fra det beløb, du har efter, at du har trukket arbejdsmarkedsbidraget fra din indkomst. Trækprocenten, som er den procentdel af din indtægt, du skal betale i skat, varierer fra 37,7% til 52,7%. 

Trækprocenten afhænger af, om du betaler top- eller bundskat, om du betaler kirkeskat, og hvilken kommune du bor i, og beregnes som summen af kirkeskat, kommuneskat, sundhedsbidrag og statsskat. 

Statsskatten afhænger af din indkomsts størrelse, hvilket der på baggrund af konkluderes, hvorvidt du skal betale top- eller bundskat. Du kan se din trækprocent på dit skattekort på skat.dk.

Top- og bundskat

Da der i Danmark er et progressivt skattesystem, betaler dem, der tjener mest, også mest i skat. Det er også derfor, at det kun er dem, der tjener over et vis beløb, der skal betale det, man kalder topskat. 

Da topskat er en ekstra skattebetaling, skal du kun betale topskat af den del af din indkomst, der overstiger grænsen på 544.800 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. Det betyder, at hvis du for eksempel tjener 600.000 kr., så skal du betale topskat af 55.200 kr. 

Du skal betale bundskat, hvis du tjener mere end, hvad dit personfradrag svarer til, men mindre end grænsen for topskat på  544.800 kr. Bundskatten er på 12,11%, og den skal betales af det beløb, der overstiger dit personfradrag. 

Er du 18 år eller derover kan du tjene 46.700 kr. om året uden at betale nogen form for skat, mens det gælder 36.900 kr. for unge under 18 år. Udover at betale bundskat af den indkomst, som overstiger dit personfradrag, skal du også betale kirkeskat, kommuneskat, sundhedsbidrag og statsskat. 

Hvis du for eksempel tjener 60.000 kr. årligt, og de førnævnte skatter udgør 25,6%, mens bundskatten udgør 12,11% så vil du skulle betale 37,71 % i skat af (60.000 - 46.700) = 13.300, hvilket er en skattebetaling på (13.300. * 37,71%) = 5.014.43 kr.

top skat eller bund skat.jpg

A-skat og B-skat

Der skelnes mellem A- og B-skat, og forskellen mellem de to typer, er hvordan skatten betales. 

A-skat betales af A-indkomsten, som typisk består af lønindkomst, dagpenge, SU, pension, kapitalindkomst, rente- og lejeindtægter. Når A-indkomsten skal udbetales, anvendes din trækprocent til at beregne, hvor meget du skal betale i skat. 

Din arbejdsgiver sørger for at indberette din A-indkomst til SKAT, samtidig med at de også sørger for, at den foreløbige skat tilbageholdes og indbetales til SKAT. Det betyder altså, at hvis du skal betale A-skat, så skal du ikke foretage dig noget, da din arbejdsgiver sørger for, at der bliver betalt skat af din løn, inden du får den til udbetaling.

B-skat er dog en anden sag. Du skal selv sørge for at betale skat af din B-indkomst, da B-indkomst typisk er en indkomst, som fordeler sig ujævnt over året. B-indkomsten består typisk af løn fra freelance arbejde, renteindtægter, overskud fra en virksomhed eller honorarer. 

Flere af de ovennævnte indkomster udbetales ikke fra kilder, som er indeholdelsespligtige, og din B-indkomst vil af den årsag som udgangspunkt heller ikke fremgå på din forskudsopgørelse. 

Fremgår din B-indkomst alligevel på din forskudsopgørelse, kan det skyldes, at oplysningerne er trukket fra et tidligere år. Uanset om din B-indkomst fremgår af din forskudsopgørelse eller ej, så skal du huske at indberette indtægter i form af B-indkomst til SKAT, hvilket gøres via forskudsopgørelsen.

Har du både en A- og en B-indkomst, og ikke ønsker at bruge dit frikort på din B-indkomst, kan du som alternativ lave en manuel skattebetaling hver gang, du får udbetalt din B-indkomst, hvilket du gør inde på SKATs hjemmeside. 

Når året så er slut, er det vigtigt, at du på din årsopgørelse noterer, hvor meget din B-indkomst har udgjort. Består din indkomst udelukkende af B-indkomst, og er den fast, kan du blot skrive den ind på din forskudsopgørelse, hvor skatten så vil blive trukket automatisk.

askat og bskat-image.jpg

Når du skal beregne, hvor meget du skal betale i B-skat, skal du først udregne, hvor meget arbejdsmarkedsbidraget udgør af din B-indkomst. Herefter skal du finde din trækprocent på din forskudsopgørelse og udregne, hvor stor en del dette udgør af det resterende beløb. 

De to beløb tilsammen er det beløb, du skal betale til SKAT. Et eksempel kunne være, hvis du har haft et spillejob, hvor du har tjent 5.000 kr., så skal du først gange de 8% i arbejdsmarkedsbidrag med indtægten, som er (5000 * 8%) =400 kr. 

Herefter kigger du på din forskudsopgørelse, hvor du ser, at din trækprocent er 39%, hvilket du så ganger med de (5.000 - 400) = 4.600 kr., som giver (4.600 * 39%) = 1.794 kr. Arbejdsmarkedsbidraget og skatten lægges sammen (400 + 1.794) = 2.194 kr., og tilsammen udgør de det beløb, du skal betale i skat.

Det er vigtigt at vide, at skattesatserne og beløbsgrænserne ændres hvert år, og satserne i dette skriv er for 2022. Tallene for det pågældende og tidligere år kan findes på SKATs hjemmeside.

Hvornår kan man se sin forskudsopgørelse? 

Det er vigtigt at huske, at der er forskel på forskudsopgørelsen og årsopgørelsen. Forskellen er, at forskudsopgørelsen gælder det kommende eller pågældende år, mens årsopgørelsen gælder det forrige år. 

Derudover ligger der også en forskel i, at forskudsopgørelsen er et estimat, som kan justeres jævnligt, mens årsopgørelsen er et eksakt regnskab, som opgøres én gang om året.

Du skal justere din forskudsopgørelse i tilfælde af, at du oplever ændringer i din løn, arbejder mere hjemmefra, får indefrosne feriepenge udbetalt, optager lån, eller hvis du starter eller lukker en virksomhed. Din årsopgørelse skal derimod kun justeres, hvis de oplysninger, du har indtastet i din forskudsopgørelse, ikke er korrekte.

Du kan se din forskudsopgørelse hvert år i november, og den kan findes på skat.dk/tastselv. Din årsopgørelse kan ses hvert år i marts på skat.dk/tastselv.

Hvorfor får man penge tilbage i skat?

Helt grundlæggende er grunden til, at du får penge tilbage i skat, eller at du skal betale penge tilbage til skat, at der er et misforhold mellem din forskudsopgørelse og din årsopgørelse. 

Når du laver din forskudsopgørelse, laver du en form for et budget over, hvad du forventer at tjene i det kommende år samt dine forventede fradrag. Ud fra de oplysninger, som du har givet, beregner SKAT, hvor meget du skal betale i skat i løbet af året. 

Årsopgørelsen viser så, når året er omme, hvor meget du reelt set har tjent og betalt i skat. Er det tilfældet, at du har betalt mere i skat, end du egentlig skulle, vil du få den overskydende skat tilbage. Du vil skulle betale restskat, hvis du har betalt mindre skat, end du egentlig skulle.

Hvorfor faar man penge tilbage i skat

Hvordan får jeg penge tilbage i skat?

Hvis du gerne vil have overskydende skat tilbage, så skal du blot indbetale for meget skat i løbet af året. Dette kan du gøre ved hjælp af disse tre metoder:

1.    Forhøj din trækprocent

Én gang om året har du mulighed for at bede din arbejdsgiver om at forhøje din trækprocent. Dermed vil din arbejdsgiver tilbageholde en større skattebetaling i den pågældende måned, som vil resultere i, at du betaler for meget i skat, og som du derfor vil få tilbage. Det er vigtigt at pointere, at din arbejdsgiver ikke er forpligtet til at hæve din trækprocent.

2.    Ændre din forskudsopgørelse

Hvis du er berettiget til kørselsfradrag, men ikke oplyser dette i din forskudsopgørelse, vil du komme til at betale for meget i skat, og dermed sikre dig, at du får penge tilbage i skat. I din årsopgørelse skal du så huske at indberette det korrekte kørselsfradrag.

Det er også en mulighed at justere indkomsten på din forskudsopgørelse, men her skal du dog være opmærksom på, hvilken vej indkomsten skal justeres for at undgå restskat. 

Tjener du mindre end 31.300 kr. før arbejdsmarkedsbidraget, er det bedre, at du sætter indkomsten til at være lavere end din reelle indkomst vil være, da det vil give et for lavt beskæftigelsesfradrag og dermed en højere skattebetaling end krævet. 

Har du en månedlig indkomst på mellem 31.300 - 48.100 kr., er det uden betydning, om du sætter din indkomst for højt eller for lavt på din forskudsopgørelse. Har du derimod en månedlig indkomst på højere end 48.100 kr. før arbejdsmarkedsbidrag, er det bedre at sætte indkomsten i din forskudsopgørelse for højt.

3.    Lav kontant indbetaling af yderligere skat

I løbet af året har du mulighed for at lave ekstra skatteindbetalinger på et valgfrit beløb, hvilket vil være en god ide at benytte sig af, hvis du for eksempel sælger nogle aktier med gevinst, eller du har en anden indkomst, som ikke automatisk indberettes til skat. Disse frivillige indbetalinger kan laves på SKATs hjemmeside.

Hvornår får man penge tilbage i skat?

Datoen for tilbagebetaling af skat varierer fra år til år, og det er derfor ikke til at sige, hvornår det sker i 2022. Ud fra de seneste år ses dog en tendens til, at dine overskydende skattepenge vil blive tilbagebetalt i starten af april.

Hvornår får man penge tilbage i skat.jpg

Hvorfor har jeg ikke fået penge tilbage i skat?

Hvis du ikke har fået udbetalt overskydende skat, så kan det skyldes en af disse fire grunde:

1.    Du eller din ægtefælle har gæld til det offentlige

Har du eller din ægtefælle gæld til det offentlige, som SKAT skal inddrive, skal de først undersøge, om de kan bruge din overskydende skat til at tilbagebetale denne gæld. Det kan for eksempel være gæld i form af skat fra tidligere år, manglede licensbetaling eller manglede betaling af underholdsbidrag.

Er dette tilfældet, vil du få besked i din e-Boks, om hvor meget af din overskydende skat SKAT tilbageholder, og eventuelt hvornår de resterende penge bliver udbetalt.

2.    Du skal have et større beløb tilbage i skat

Hvis du skal have et beløb større end 100.000 kr. tilbage i skat, skal SKAT først undersøge, hvorvidt dine skatteoplysninger er korrekte, og først når de har bekræftet det, vil du få pengene sat ind på din konto. Hvor lang tid, det tager for SKAT at undersøge dette, er svært at sige.

3.    Du mangler at give oplysninger

En anden årsag, til at du ikke har fået dine penge tilbage fra SKAT endnu, kan være, at SKAT vurderer, at du mangler at afgive nogle oplysninger. 

Dette kan være aktuelt for dig, hvis du driver en selvstændig virksomhed, har udenlandsk indkomst eller ejendom, har udlejet din bolig (som du ikke selv bor i), er kunstner og omfattet af indkomstudligningsordningen, har forskudt regnskabsår, eller ejer anparter, som ikke er omfattet af anpartsreglerne. 

Det kan også være, fordi du ikke har givet oplysninger om overskud ved forældrekøbte lejligheder, indtægter fra solceller, eller hvis du har solgt værdipapirer med tab eller gevinst. Du kan tilføje de manglede oplysninger i din årsopgørelse frem til datoen for oplysningspligten, som du kan finde i din årsopgørelse på TastSelv.

4.    Du har ikke en gyldig NemKonto

Skal du have mere end 200 kr. tilbage i skat er det nødvendigt, at du har en gyldig NemKonto, da det er herigennem, du vil få udbetalt din overskydende skat.

author

Skrevet af

Økonomi skribent

Louise er Tjeklåns økonomi skribent, som som med sin store interesse i økonomi glædeligt deler ud af alt hendes viden.

notifyImg Ansøg nu

Gør som 28.197 andre...
Få nyheder og eksklusive lånetilbud

De billigste lån
Mest populære lån
Nyeste lån på Tjeklån


Fortsæt uden indtastning af e-mail

Ved at indtaste din e-mail og dit telefonnummer og trykke “tilmeld og fortsæt til ” giver du samtykke til, at Tjeklån må sende dig e-mails og sms'er om lån og økonomi, samt markedsføringsmateriale fra de låneudbydere og banker, som Tjeklån samarbejder med. Du kan altid vælge at trække dit samtykke tilbage. Læs mere på vores privatlivspolitik