Omkostningerne ved et andelsboliglån afhænger af flere faktorer: lånebeløb, løbetid, rentetype og din økonomiske situation.
Renten er generelt højere end på realkreditlån, hvor den typisk ligger mellem 5% og 10%, da banken ikke kan tage pant i boligen. Det er vigtigt at sammenligne tilbud fra flere banker for at finde den bedste rente.
Etableringsomkostningerne inkluderer stiftelsesprovision, ekspeditionsgebyr og eventuelle gebyrer til andelsforeningen, samt tinglysningsafgift til staten. Disse varierer mellem banker, og bør indgå i vurderingen af lånets pris.
Løbetiden er typisk op til 30 år, og nogle banker tilbyder afdragsfrihed. En længere løbetid reducerer de månedlige ydelser, men øger de samlede renteomkostninger.
Andelsboliglån rente
Renten på andelsboliglån i Danmark varierer typisk mellem 5 % og 10 %, afhængigt af faktorer som lånebeløb, løbetid, rentetype (fast eller variabel) samt din økonomiske situation. Ved at undersøge og sammenligne tilbud fra flere banker kan du finde den bedste rente og undgå unødige omkostninger.
Vi ved godt at det kan virke uoverskueligt at skulle finde renterne hos de enkelte banker. Bare rolig, det forstår vi godt, og derfor har vi herunder samlet en liste over rentespændet på andelsboliglån hos de enkelte banker.
Her er rentespændet på andelsboliglån hos nogle af de største banker i Danmark:
Bank |
Laveste rente |
Højeste rente |
Sydbank |
4.01% |
4.01% |
Nordea |
4.11% |
8.02% |
Danske Bank |
4.15% |
7.70% |
Jyske Bank |
4.42% |
8.72% |
Ringkjøbing Landbobank |
4.45% |
8.45% |
Nykredit |
4.52% |
4.52% |
Lån & Spar Bank |
4.52% |
7.66% |
Sparekassen Sjælland-Fyn |
4.52% |
11.95% |
Spar Nord |
4.58% |
9.84% |
Sparekassen Kronjylland |
4.58% |
11.41% |
Arbejdernes Landsbank |
4.73% |
4.73% |
Vestjysk Bank |
4.73% |
8.19% |
Sparekassen Danmark |
4.73% |
10.33% |
Middelfart Sparekasse |
4.94% |
8.77% |
Oversigt opdateret 22/11-2024*
Kan man forhandle rente på andelsboliglån?
Du kan godt forhandle renten på et andelsboliglån med din bank.
Ligesom med alle andre typer af boliglån i banken, kan du også forhandle dit andelsboliglån. Banker vurderer din økonomi, lånebeløbets størrelse og din generelle kundestatus, når de fastsætter renten.
Hvis du har en sund økonomi, et stabilt indkomstgrundlag og måske allerede er kunde med andre produkter i banken, står du bedre i en forhandlingssituation.
For at styrke din forhandlingsposition kan du:
- Indhente tilbud fra flere banker: Sammenlign rentesatser og brug de bedste tilbud som grundlag for forhandling.
- Præsentere din økonomi godt: Dokumenter din betalingsevne, fx via en lav gældsprocent og stabil indkomst.
- Forhandle samlet pakke: Hvis du også bruger banken til opsparing, pension eller forsikringer, kan det give dig en fordel.
En åben dialog med banken kan ofte føre til bedre vilkår, så det er værd at forsøge at forhandle.
Læs vores komplette guide til at forhandle med banken!