Kviklån

Et kviklån er en lånetype, som også kan kaldes et forbrugslån, sms lån og privatlån. Det er altså et lån uden sikkerhed, hvilket betyder, at banken ikke har pant i dine værdier, som de eksempelvis har ved et billån eller boliglån.

Kviklån kan bruges på alt, som du står og mangler penge til. Lånetypen er altså ikke øremærket til noget bestemt, som det vil være tilfældet, hvis du eksempelvis tager et realkreditlån.

Du kan ansøge om et kviklån online. Når du har sendt din ansøgning, skal långiveren ifølge dansk lovgivning foretage en kreditvurdering af din privatøkonomi og historik. Hvis du bliver godkendt, vil du modtage et lånetilbud, som du kan tidligst kan underskrive 48 timer senere.

Kviklån og forbrugslån: Hvad er forskellen?

Kviklån opfylder alle de samme kriterier som et forbrugslån gør. Et kviklån er i princippet altså også et forbrugslån, da der:

• Ikke stilles sikkerhed for lånet.

• Kan udstedes til privatpersoner.

• Bliver fastlagt lånebetingelser baseret på din kreditværdighed.

Dog er der enkelte områder, hvor de to lånetyper adskiller sig. Forskellen på kviklån og forbrugslån ligger i:

Der er både fordele og ulemper forbundet med et kviklån. Dem bør du være klar over, så du kan optage lånet baseret på et oplyst grundlag.

Her er en oversigt over hvad du bør tænke over, inden du optager et kviklån:

Fordele: 

• Hurtig adgang til penge

• Ingen sikkerhed krævet

• Enkel ansøgningsproces online

• Hurtig behandling af ansøgning

• Lånet kan bruges på lige hvad du vil

• Tilgængelig for personer med lav kreditværdighed

Ulemper:

• Høje renter

• Korte tilbagebetalingsfrister

• Risiko for gældsspiral

• Høje gebyrer - såsom oprettelsesgebyr og administrationsgebyr

• Begrænsede lånebeløb - op til 500.000 kr.

• Kan føre til overforbrug

• Ingen personlig rådgivning

For at få et kviklån skal du være min. 18 år gammel, have en fast indkomst, og du skal have en godkendt kreditværdighed. Nogle långivere kræver også, at du har et dansk CPR-nummer og en bankkonto i en dansk bank. Disse krav varierer dog fra långiver til långiver.

Herunder finder du alle krav, som du kan opleve på det danske lånemarked:

Du kan optage kviklån både hos traditionelle banker og online långivere.

Liste over alle banker der tilbyder kviklån:    

• KreditNu
• Bank Norwegian
• Mybanker
• Digi finans
• Lendo
• Facit Bank
• Ferratum
• LendMe
• LetFinans
• Leasy Minilån
• Acceptlån
• Clarafinans

Opdateret 18. juni 2024*

Prisen på et kviklån afhænger af låneudbyderens priser, lånebeløbet og løbetiden. Kviklån har generelt høje renter sammenlignet med andre lånetyper, da de er hurtige og nemme at ansøge om.

Omkostninger der har betydning for hvad dit kviklån ender med koste er:

• Renter

• Oprettelsesgebyrer

• Administrationsgebyrer

Det er ÅOP (årlige omkostninger i procent), som giver et samlet billede af lånets reelle omkostninger, da det inkluderer alle renter og gebyrer.

Renten på kviklån starter omkring 2-3%, men ligger typisk mellem 5-20%. Herunder har vi lavet et låneeksempel, baseret på at du låner 100.000 kr. med en løbetid på 24 måneder (2 år):

Løbetidens påvirkning på den månedlige ydelse

Løbetiden på et kviklån påvirker den månedlige ydelse således:

• Kortere løbetid: Højere månedlige ydelser, da lånebeløbet skal betales tilbage over færre måneder.

• Længere løbetid: Lavere månedlige ydelser, da lånebeløbet spredes ud over flere måneder.

Det er dog vigtigt at bemærke, at en længere løbetid kan føre til højere samlede omkostninger, da du betaler renter over en længere periode. Du skal altså betale renter over flere måneder.

Find det billigste kviklån

For at finde det billigste kviklån kan du bruge online sammenligningssider, som Tjeklån, for at få et overblik over forskellige låneudbydere. 

Fokusér på lånenes ÅOP, som inkluderer alle omkostninger ved lånet. Tjek også både renter og gebyrer, da begge påvirker den samlede pris.

Gennemgå de lånebetingelserne som er angivet i lånetilbuddet grundigt. Vær opmærksom på skjulte gebyrer som administrations- og oprettelsesgebyrer. Her kan det også være en god ide, at du finder ud af hvad strafgebyret er, hvis du misser en månedlig ydelse

Liste over de billigste kviklån:

Opdateret 18. juni 2024*

For at finde det bedste kviklån skal du:

1. Sammenligne ÅOP for forskellige udbydere for at forstå de samlede omkostninger.

2. Tjekke renter og gebyrer for at undgå skjulte omkostninger.

3. Vurdere lånebeløb og tilbagebetalingsperiode for at sikre, at det passer til din økonomi.

4. Læse kundebedømmelser og undersøge udbyderens omdømme.

5. Læse lånevilkår grundigt igennem, især om tidlig tilbagebetaling og forsinkelsesgebyrer.

6. Sikre, at udbyderen er godkendt af Finanstilsynet

Bedste kviklån på Trustpilot

Når du skal optage et kviklån, er Trustpilot den mest pålidelige tredjepartsanmeldelsesplatform. Det er derfor en god ide at undersøge, hvad andre kunder har at sige om den bank, som du er ved at låne penge fra.

Herunder har vi samlet top 5 bedste långivere på Trustpilot. Vi har kun medtaget låneudbydere, der har mere end 50 reviews på Trustpilot.

5 bedste kviklån ifølge Trustpilot:

1. LendME | 4,8/5 - fra mere end 4.900 kunder
2. KreditNU | 4,7/5 - fra mere end 1.400 kunder
3. DigiFinans | 4,7/5 - fra mere end 1.300 kunder
4. Letfinans | 4,6/5 - fra mere end 400 kunder
5. Ferratum | 4,4/5 - fra mere end 3.900 kunder

Ifølge dansk lovgivning, skal du have 48 timers betænkningstid, når du har modtaget lånetilbuddet, før du kan underskrive aftalen. 

Det fremgår i kreditaftaleloven § 8 c:

Kreditgiveren må alene anse forbrugerens accept af et tilbud om kortfristet forbrugslån for gyldig, hvis accepten er afgivet tidligst 48 timer efter kreditgiverens afgivelse af tilbuddet.

Låneudbydere kan altså først anse lånet som godkendt, efter 48 timer fra din underskrift er givet. Herefter kan lånebeløbet blive udbetalt til din konto. Nogle låneudbydere kan tilbyde udbetaling straks efter den lovpligtige betænkningstid, hvor der hos andre kan gå mellem 1 - 3 bankdage.

Om et kviklån er en god idé, afhænger selvfølgelig af den enkelte person. Hvis du vil optage et kviklån for at foretage en investering, der kan forbedre din fremtid, så kan man betragte det som en god idé. Omvendt er det ofte en dårlig idé at låne penge, hvis det er til en ny taske eller ferie.

Konsekvenserne ved kviklån kan bl.a. være, at du fremadrettet ikke kan låne til f.eks. hus eller bil, fordi din gæld er for stor. Hvis du opbygger for stor gæld, som du ikke kan komme af med, kan du også ende med at blive registreret i RKI.

Vi har derfor herunder lavet nogle spørgsmål, som vi syntes du bør stille dig selv, før du vælger at optage et kviklån.

1. Har jeg råd til at betale den månedlige ydelse?

2. Har jeg virkelig brug for at låne penge?

3. Har jeg råd til at betale et stiftelsesgebyr?

4. Kan jeg tage flere vagter på arbejdet eller afmelde nogle abonnementer?

Hvis du stadig syntes, at du skal låne pengene, vil vi anbefale, at du undersøger dine muligheder grundigt. Det vigtigste er bare, at du som min. kan betale de månedlige afdrag, så du ikke ender i inkasso og i værste fald RKI eller Debitor Registret.

Der findes flere gode alternativer til kviklån. Disse alternativer afhænger ofte af, hvad du skal bruge pengene til.

De bedste alternativer til et kviklån er:

Historisk set har kviklån udviklet sig markant siden 1990'erne og 2000'erne, hvor lånetypen kom ind på det danske marked. Her er et overblik over udviklingen:

1. Fremkomst og Tidlig Udvikling (1990'erne - begyndelsen af 2000'erne):

• Kviklån begyndte at dukke op som et hurtigt og nemt alternativ til traditionelle banklån. De første kviklån blev ofte markedsført som små lån med kort tilbagebetalingstid, og var lette at få godkendt uden omfattende kreditvurderinger.

• Mange kviklån kunne ansøges online eller via sms, hvilket gjorde processen hurtigere og mere tilgængelig.

2. Vækst og Popularitet (Midten af 2000'erne - 2010'erne):

• Populariteten af kviklån steg hurtigt, især i økonomisk udfordrede perioder (Finanskrisen), hvor folk havde brug for hurtig adgang til kontanter.

• De blev markedsført som en løsning på akutte finansielle behov, men kritiseret for høje renter og gebyrer, som kunne føre til gældsfælder.

3. Regulering og Kritik (2010'erne):

• Som reaktion på den stigende gæld blandt forbrugerne og den udbredte kritik, begyndte mange lande, herunder Danmark, at indføre strengere reguleringer for kviklån.

• Reglerne omfattede begrænsninger på renter og gebyrer, krav om mere omfattende kreditvurderinger og begrænsninger på antallet af samtidige kviklån.

4. Nye Regler i Danmark (1. juni 2020):

• Den 1. juni 2020 trådte nye regler i kraft i Danmark, der yderligere skærpede reguleringen af kviklån. Disse regler inkluderede et ÅOP loft på 35% og et forbud mod at markedsføre kviklån med en ÅOP på over 25%.

• De nye regler var designet til at beskytte forbrugerne mod de høje omkostninger og risici, der ofte er forbundet med kviklån, og at forhindre folk i at blive fanget i en gældsspiral.

5. Nuværende Tendenser og Fremtid (2020'erne):

• Markedet for kviklån er stadig i bevægelse, med mange udbydere der tilpasser sig de nye reguleringer og ændrer deres produkter for at overholde lovgivningen.

• Der er et øget fokus på ansvarlig udlånspraksis, herunder bedre information til forbrugerne om de risici, der er forbundet med kviklån.

• Nye finansielle teknologier og platforme tilbyder nu alternative løsninger, såsom peer-to-peer lån og andre digitale lånemodeller, som konkurrerer med traditionelle kviklån.

Samlet set har kviklån udviklet sig fra at være en let tilgængelig men dyr løsning på kortsigtede økonomiske problemer til at være underlagt streng regulering med fokus på forbrugerbeskyttelse.

Lovgivning på området

Lovgivningen har til formål at beskytte forbrugere mod uansvarlig långivning og høje renter.

Her er de centrale punkter i kviklånslovgivningen:

• Loft over ÅOP (årlige omkostninger i procent) på 35%.

• Markedsføringsforbud på lån med en ÅOP på over 25 %

• Betænkningsperiode på 48 timer efter modtagels af låneaftale, før den må underskrives

• Krav til kreditvurdering af låntagere.

• Krav til gennemsigtighed og information vedrørende låneomkostninger.