Indholdsfortegnelse Table of content

Del på:

Facebook Twitter Linkedin

Forbrugslånet er et lån, der optages til et her-og-nu forbrug. Pengene bruges derfor ofte på ting som rejser, elektronik og andre ”fornøjelser”, og du står derfor ikke tilbage med noget af værdi, når du har brugt pengene. Omkostningerne ved et forbrugslån er relativ høje i forhold til andre lån, da både renterne samt gebyrerne er høje.

I denne artikel vil vi forsøge at give dig et overblik over de forskellige typer forbrugslån, der findes. Dermed ikke sagt, at det er en udtømmende liste, men de mest gængse forbrugslånstyper vil være at finde.

Forbrugslån i banken

Står du og mangler penge til en ny computer eller noget andet, kan du tage et forbrugslån i banken. For at få lov til at låne i banken, vil de foretage en kreditvurdering af dig for at sikre sig, at din økonomi kan bære lånet. Fordelen ved at tage et forbrugslån i banken er, at det typisk vil være billigere end at tage et kviklån, mens ulempen er, at de kan finde på at bede om en redegørelse for, hvad pengene skal bruges til [1].

Forbrugslån hos finansieringsselskab

Du kan også tage et forbrugslån hos et finansieringsselskab. Selvom de også vil foretage en kreditvurdering, vil de typisk ikke bede om en redegørelse for, hvad pengene skal bruges til. Derudover sker ansøgningen ofte online, og du vil få pengene udbetalt hurtigt. Du vil kunne låne mellem 500 kr. og 300.000 kr., mens tilbagebetalingsfristen vil være fra 15 dage og opefter[1].

Forbrugslån hos finansieringsselskab

Forbrugslån hos finansieringsselskab

SU-lån

SU-lånet, som også kaldes et studielån, tilbydes specielt til studerende, som modtager SU. Ønsker du at optage et SU-lån skal du først søge om optagelse af lånet på minSU, hvorefter du skal lave en låneplan.  Ved udfyldningen af låneplanen skal du oplyse, hvilke måneder, du ønsker at tage lånet, samt hvor stort et beløb, du vil have udbetalt i disse måneder (dog maksimalt ca. 3000 kr.). Fra du ansøger om lånet, til du har pengene på din NemKonto, vil der typisk gå to til fire uger. [2]

Fordelen ved et SU-lån er, at du først skal afdrage på lånet, når du er færdig med din uddannelse, men det er vigtigt at huske, at rentetilskrivningen allerede starter ved lånets optagelse.[3] 

Billån

Et billån klassificeres også som et forbrugslån, og det kan optages i banken, ved bilforhandleren eller hos et finansieringsselskab. Pengene skal bruges til køb af bil, samt der tages pant i bilen, hvilket betyder, at hvis du ikke afdrager som aftalt, kan lånegiver tage bilen som betaling.

Du vil typisk skulle afdrage på dit billån med det samme beløb hver måned, dog kan beløbet variere fra låneudbyder til låneudbyder, da det kommer an på renten og stiftelsesomkostningerne.

Mikrolån

Et mikrolån tilbydes af nogle netbutikker, hvor du har mulighed for at dele betalingen op i mindre bidder. Dog skal du være opmærksom på rentesatsen, samt hvad du ender med at betale for din vare ved at dele betalingen op sammenlignet med, hvad det vil koste at betale kontant. Sommetider kan det bedre betale sig, at du venter, til du har fået sparet op og dermed undgå de høje renter og gebyrer.[1]

Kviklån

Kviklånet er et lån på et mindre beløb, hvor låneprocessen sker hurtig og foregår online. Som det fremgår af navnet, forventer lånegiver, at du tilbagebetaler pengene hurtigt, og det er derfor vigtigt, at du er sikker på, at du kan betale beløbet samt omkostninger og renter tilbage indenfor nærmeste fremtid, som typisk vil være inden for 14-45 dage.[4]

Afbetaling

Vælger du, når du skal købe en ny mobiltelefon, en ny sofa eller noget helt tredje, at købe på afbetaling, vil dette også være et forbrugslån. Nogle afbetalingsordninger er rente- og gebyrfrie, mens andre ikke er.[1]

Vælger du at købe på afbetaling, skal du være opmærksom på den samlede pris, da det i nogle tilfælde kan blive dyrere, end hvis du betaler kontant.[4]

Kreditkort

Du kan også vælge et forbrugslån i form af et kreditkort eller et kontokort til en bestemt butik. Der tilknyttes et lån, som du skal betale renter af, til kreditkortet/kontokortet, og du skal derfor hver måned overføre et på forhånd aftalt beløb, eller det beløb du har brugt, til dette kreditkort/kontokort.[1] 

Kassekredit

En kassekredit er et godkendt overtræk, som du får bevilliget af din bank. Det betyder altså, at du kan hæve flere penge, end der står på din konto. Det beløb, du overtækker din konto med, skal du betale renter af. Renten på en kassekredit forhandler du med din bank, og den er derfor individuel.

Fordelen ved en kassekredit er, at du altid har muligheden for at låne uden, at det skal godkendes hver gang, du får brug for lidt ekstra penge.[1]

Privatlån

Et privatlån anses som et forbrugslån, fordi det giver låntagere friheden til at bruge de lånte midler til personlige forbrugsbehov som rejser, køb af varer eller hjemmeforbedringer. Disse lån er fleksible og ikke bundet til et specifikt formål, i modsætning til bil- eller boliglån.

Author