Anbefalet i november
Med en aktiesparekonto kan du investere op til 103.500 kr. til en fordelagtig beskatning på kun 17% af afkastet
Degiro tilbyder en af markedets lavest handelsgebyrer!
Vil du copytrade? Etoro har mange muligheder for copy-trading.
Dansk selskab! Meget populært blandt danske investorer
Derfor kan du trygt bruge Tjek-lån.dk
På Tjeklån arbejder vi for at give dig et overblik over dine aktiemuligheder. Vi rangerer de forskellige aktier efter faktorer som popularitet, betingelser og vores kommission. Vi bliver kompenseret for at sende kunder til samarbejdspartnere. Du kan tjekke vores liste med partnere og hvordan vi tjener penge.
Det kan være svært at få et overblik over aktiemarkedet, når du skal igang med at investere dine penge. Du møder ofte mange nye og indviklede udtryk og begreber.
Vi har lavet et overblik, som hjælper dig med at forstå aktier og aktiemarkedet, så du kan komme i gang med at investere dine penge i værdipapirer. Her er alt du skal vide.
Aktier er værdipapirer, som viser, at du som investor ejer en andel i et selskab. Dine aktier gør dig til medejer i selskabet, og du har derfor ret til at få del i selskabets overskud og udbud.
Når du som investor har aktier i et selskab, ejer du altså en lille del af virksomheden. Aktier købes og sælges på en børs, hvor det er udbud og efterspørgsel som bestemmer kursen (Prisen) på aktien.
Aktiekurserne svinger alt efter investorernes forventninger til de enkelte virksomheder. Interessen for salg og køb af en aktie afhænger altså af markedets aktuelle vurdering af virksomheden.
Interessen for en aktie afhænger også af forventninger til virksomhedens fremtidige vækst og indtjening. Vil du se en oversigt over de bedste aktier ifølge vores eksperter, kan du se oversigten over de bedste aktier her.
Aktiekurs er den pris, som en aktie sælges og købes for på en børs. Aktiekurser angiver altså prisen for en aktie. Herunder finder du faktorer, som påvirker aktiekurserne:
Kursen på aktier kan svinge meget, og der er en række forhold, som påvirker kurserne. Selskabets resultater i årsregnskabet, er en af de faktorer, som ofte ryster aktiekursen op eller ned afhængigt af det endelige resultat.
Aktiekursen påvirkes også af forventningerne til virksomhedens fremtidige indtjening. Den generelle økonomiske udvikling i virksomhedens branche er også en faktor, som er med til at afgøre aktiekursen.
Udviklingen i den generelle økonomi er også en faktor, som påvirker aktiekurserne. Det gælder udviklingen i vækst og rente, da det er med til at påvirke investorernes risikovillighed.
Det er ud fra aktiekurser, at en virksomheds markedsværdi fastsættes. Det gør man ved at gange aktiekursen med antallet af aktier. Sådan fastsættes virksomheds markedsværdi ud fra aktiekursen(Eksempel):
Information |
Tal |
Aktiekurs(én aktie) | 1.100 kr. |
Antal udstedte aktier | 1.000 aktier |
Selskabets markedsværdi | = 1.100.000 kr. |
Du kan læse aktiekurser, ved at kigge på en tabel, som angiver live-kurser og udvikling på udenlandske og danske aktier. Her får du mulighed for at følge dagens aktiekurser og se udviklingen i kurserne live, hvor de opdateres så længe børsen holder åben.
Den danske aktie-børs hedder Nasdaq Copenhagen, dog bruges navnet "Københavns Fondsbørs" i offentligheden. Nasdaq Copenhagen (Københavns Fondsbørs) holder åbent mellem 09:00 - 17:00.
Herunder finder du en oversigt over de 10 største børser i verden samt åbningstider i dansk tid:
Der findes fire typer aktier: Cykliske aktier, Defensive aktier, Vækstaktier og Value-aktier. Herunder finder du et overblik over de forskellige typer af aktier:
Cykliske aktier er følsomme over for samfundsøkonomien, og kursen vil derfor svinge sammen med konjunkturen. Der er ofte tale om virksomheder i brancher som: transport og industri.
Når forbruget og dermed efterspørgslen på varer stiger, vil det ofte føre til en solid stigning i cykliske aktier. Cykliske aktier oplever altså store stigninger under økonomiske opsving, dog falder de også under tider med recession.
Cykliske aktier består ofte af virksomheder, som producerer varer og tjenester, som ikke er livsnødvendige for forbrugerne.
Defensive aktier er konjunktur neutrale, og oplever ikke kraftige fald i aktien, når det går dårligt i samfundsøkonomien. Der er ofte tale om virksomheder i brancher som: Fødevarer og Medicin.
Den aktuelle økonomiske situation påvirker ikke defensive aktier. Man kan sige at defensive aktier er kursstabile, da der altid vil være en stabil eller stigende efterspørgsel efter virksomhedernes varer eller tjenester.
Når du investerer i defensive aktier, vil du ofte ikke opleve store afkast, da aktiekursen ofte er stabil. Der kan derfor gå længe, før du opnår betydelige afkast på dine værdipapirer (Aktier).
Det er vigtigt at understrege, at der ikke er nogen aktier, som er sikre mod et fald. Der er altså andre faktorer, som kan påvirke en defensiv aktie.
Vækstaktier er aktier, hvor virksomheden præsterer en solid vækst i omsætning og indtjening år for år. Vækstaktier vil blive handlet til en relativt høj kurs i forhold til den aktuelle indtjening, da der på forhånd er indregnet den forventede vækstrate for året.
Hvis der kommer dårlige nyheder, vil vækstaktier ofte blive straffet hårdt. Den hårde straf på aktiekursen skyldes de høje forventninger til virksomhedens omsætning og indtjening.
Value-aktier er aktier i virksomheder med lav vækst, og en relativ lav aktiekurs i forhold til virksomhedens omsætning og indtjening.
Hvis det lykkedes virksomheden at forbedre deres omsætning og indtjening, vil der være mulighed for solide kursstigninger. Value-aktier er ofte langsigtede investeringer.
Der er en række fordele og ulemper ved at handle med aktier, som du skal være opmærksom på. Herunder finder du en oversigt over fordele og ulemper ved at handle med aktier.
Fordele ved at handle med aktier |
Ulemper ved at handle med aktier |
Høje afkast ved store stigninger i aktiekurser | Risiko for at miste penge |
Du kan opnå afkast på opsparinger, som ellers ligger stille | Du er afhængig af, at virksomheder klarer sig godt |
Du kan få udbetalt udbytte fra virksomheder, du har investeret i | Det kan være svært at pleje investeringer på daglig basis |
Der er en række fordele ved at handle med aktier. Først og fremmest kan du opnå afkast på dine penge, hvis du ønsker at investere dem. Det kan altså være et godt alternativ, hvis du ikke vil stille din opsparing i en konto, hvor de ligger stille.
Hvis du investerer i en aktie på det rette tidspunkt, har du mulighed for at opnå høje afkast på dine penge.
Når du har købt aktier hos virksomheder, har du mulighed for at få udbetalt udbytte. Det vil sige, at virksomheden udbetaler penge til investorer, når de opnår et overskud.
Inden du begynder at handle med aktier, er der en række ulemper, som du skal være opmærksom på. Først og fremmest vil der altid være en risiko for at miste penge, når du handler med aktier.
Når du investerer i aktier, er dine penge penge bundet til, at virksomheden klarer sig godt. Du kan derfor miste penge, hvis virksomhederne ikke klarer sig godt.
Det er langt de færreste, som har mulighed for at pleje sine aktier dagligt. Det kan være en ulempe, hvis du ikke har mulighed for at følge markederne dagligt.
Der er flere måder, hvor du kan handle med aktier. Du kan enten bede banken investere pengene for dig, eller du kan bede banken åbne et aktiedepot for dig, så du selv kan investere penge via netbanken.
Du kan også vælge at handle med aktier på en aktieplatform, som fungerer som en online Børsmægler.
banken investerer pengene for dig
Du selv kan investere penge via din bank (netbank)
Handl selv med aktier på en aktieplatform
Du kan altså vælge at handle igennem din egen bank, eller handle selv gennem en af de mange aktieplatforme online.
Der findes flere måder at handle aktier på. Du kan vælge at handle aktier via en investeringsforening, investeringsplan hos banken, gennem indeksfonde eller enkeltaktier.
Herunder finder du et overblik over de forskellige måder, som du kan handle med aktier på:
En investeringsforening samler penge fra flere investorer, og investerer dem i en fælles pulje, som bliver investeret i værdipapirer (Aktier og/eller obligationer). Den fælles pulje kaldes også en afdeling, og den bliver delt lige op mellem investorerne.
Du kan altid læse i investeringsforeningens prospekt, hvad dine penge vil blive investeret i. Nogle investeringsforeninger investerer enten i aktier eller obligationer, og andre vælger at investere i begge dele eller andre finansielle instrumenter.
Det er investorerne, som ejer investeringsforeninger. Når du er medlem af en afdeling, er du automatisk medlem af investeringsforeningen. Omkostninger, tab og gevinst bliver delt lige mellem medlemmerne.
Langt de fleste investeringsforeninger er certifikatudstedende foreninger, og de udsteder omsættelige investeringsforeningsbeviser. Investeringsforeningsbeviserne er ofte børsnoterede, og foreningens medlemmer kan derfor frit købe og sælge dem.
Når du er medlem i en investeringsforening, får du et et investeringsbevis. Investeringsbeviset svarer til, at investoren har en indirekte ejerandel i alle afdelingens værdipapirer og konti.
En investeringsplan er en metode, hvor du investerer dine penge i aktier sammen en rådgiver hos din bank. Her vil der ofte blive stillet følgende spørgsmål:
Hvorfor vil du investere i aktier?
Hvad er dit formål med dine investeringer?
Hvad er dit succeskriterie for dine investeringer?
Den plan du laver sammen din rådgiver, sætter rammerne for hvordan dine penge vil blive investeret i aktier. Her får du også mulighed for at fastlægge din risikoprofil.
En indeksfond er en samling af aktier og obligationer, som du kan investere dine penge i. Ved at investere i en indeksfond kan du sprede din risiko, da du investerer en lille bid i alle de aktier og obligationer, som er i fonden.
Et eksempel på en indeksfond kunne være en fond, som følger det danske C25 indeks. Når du investerer i en indeksfond, som følger det danske C25 indeks, spreder du dine penge og risiko ud over 25 af de største danske aktier.
Der findes flere forskellige indeksfonde indenfor flere brancher såsom: teknologi, energi, fødevarer, landbrug og meget mere. Indeksfonde kan også være over forskellige landområder som Danmark, Europa, Skandinavien eller andre områder.
Investering i enkeltaktier er når du selv vælger virksomheder, som du vil investere i. Det vil sige, at du køber aktier i enkelte virksomheder. Når du investerer i enkeltaktier, kan du selv vælge virksomheder og brancher, som du specifikt vil handle aktier i.
Du kan selv investere i enkeltaktier via din bank (Netbank) eller gennem en aktieplatform, hvor du kan købe og sælge enkeltaktier.
Formålet med at handle med aktier er, at dine penge på sigt vil vokse. Dine penge vokser, når du køber aktier til en lav kurs, og virksomhedens aktier derefter bliver mere værd. Du vil altså opnå afkast, når du en dag sælger dine værdipapirer (aktier) igen.
Når du handler med aktier, kan dine penge blive mere værd. Mange stiller deres penge i en opsparingskonto i banken med en rente på 0% eller negativ rente. Dine penge står derfor stille, og du opnår dermed ikke et afkast.
Det kan være en god ide at handle med aktier, hvis du har penge stående, som du er villig til at løbe en risiko med. På den måde kan du opnå afkast på dine penge, så de på den måde bliver mere værd med tiden.
Når du handler med aktier, får du også mulighed for at være med til at dirigere virksomheder i den retning, som du ønsker.
Når du handler med aktier, får du mulighed for at blive indkaldt til ordinære generalforsamlinger. På disse møder kan du være med til at vælge den retning, som virksomheden skal gå.
Når du ejer aktier i en virksomhed, opnår du retten til at votere. På den måde kan du være med til at vælge bestyrelsen, udbetaling af udbytte og andre poster som skal til afstemning.
Når du handler med aktier, har du også mulighed for at få udbetalt udbytte. Udbytte bliver udbetalt en gang om året, dog er det ikke alle virksomheder, som vælger at udbetale udbytte til ejerne/aktionærerne.
Udbytte er noget, som en virksomhed kan udbetale af årets overskud til ejerne/aktionærerne.
En virksomhed kan vælge at udlodde udbytte til ejerne/ aktionærerne, hvis virksomheden har et overskud ved aflæggelse af årsregnskab. Som investor kan man vælge, at beløbet enten skal blive:
Udbetalt
Geninvesteret i virksomheden
Gøre begge dele.
Udlodningen og udbetalingen af udbyttet skal fremgå i virksomhedens vedtægter. Udbyttet fra virksomheden kan enten udloddes som ordinært eller ekstraordinært udbytte.
Ordinært udbytte er udlodning af udbytte på baggrund af det årsregnskab, som bliver fremlagt og godkendt på en ordinær generalforsamling. På den ordinære generalforsamling træffes der en beslutning om anvendelsen, og fordelingen af overskuddet som skal udloddes.
Ekstraordinært udbytte giver virksomheder mulighed for at udlodde udbytte i løbet af regnskabsåret. På den måde kan virksomheden tilpasse kapitalen løbende. Beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte træffes på en ekstraordinær generalforsamling.
Udbetaling af udbytte er en årlig udbetaling. Udbytte kan udbetales ordinært eller ekstraordinært.
Ordinært udbytte udbetales en gang om året i forbindelse med selskabets årlige (ordinære) generalforsamling. Det er også her at årsregnskabet skal godkendes af ejerne. Ordinært udbytte kan kun udbetales, hvis det overholder følgende krav:
Ordinært udbytte kan kun udbetales af virksomhedens overskud
Udbetaling må ikke vurderes til at være skadende for enten virksomheden eller dens kreditorer
Forslag om udbetaling af udbytte godkendes af virksomhedens direktion eller bestyrelse, og skal derudover også vedtages af et flertal på en ordinær generalforsamlingen.
Ekstraordinært udbytte kan udbetales til ejerne/aktionærerne, selvom det ikke er i forbindelse med den årlige ordinære generalforsamling. Det giver virksomheden mulighed for at udbetale ekstraordinær udbytte på ethvert tidspunkt.
Ekstraordinært udbytte kan kun udbetales, hvis det overholder følgende krav:
Virksomheden skal have godkendt og indleveret et årsregnskab
Kan kun udbetales af det overskud i virksomhedens senest godkendte årsregnskab
Der skal vedlægges dokumenter fra revisoren, som dokumenterer, at der reelt er det nødvendige overskud
Udbetaling må ikke vurderes til at være skadende for enten virksomheden eller dens kreditorer
Forslag om udbetaling af udbytte godkendes af virksomhedens direktion eller bestyrelse, og skal derudover også vedtages af et flertal på en ekstraordinær generalforsamlingen.
Det er ikke alle virksomheder som udbyder aktier. Virksomheder vælger selv, om de vil udbyde aktier. Når en virksomhed er børsnoteret, kan aktierne købes og sælges af både private såvel som professionelle investorer.
Kurtage er et gebyr, som du skal betale, når du handler med aktier og obligationer. Kurtage opkræves for at gennemføre din værdipapirhandel. Der skal betales kurtage både ved køb og salg af værdipapirer.
Kurtagen består af et fast grundbeløb samt en procentdel af det beløb, som bliver formidlet. Kurtage på danske aktier er i langt de fleste tilfælde lavere end på de udenlandske aktier.
I nogle tilfælde skal du udover kurtagen også betale en afgift, til den udenlandske handelsplads som aktien er noteret på.
Hvor mange penge skal man købe aktier for?
Som privatperson bør du investere penge, som du har råd til at tabe. Det vil sige, at du skal vælge et beløb, som du er villig til at løbe en risiko med. Afhængig af din egen privatøkonomi kan du finde ud af, hvor mange penge du skal købe aktier for.
Er det en god ide at købe aktier?
Det er en god ide at købe aktier, hvis du ønsker at få et afkast på dine penge. Køb af aktier giver dig altså mulighed for at få dine penge til at blive mere værd. Dog bør du kun investere penge, som du er villig til at løbe en risiko med.
Kan man miste penge på aktier?
Du kan godt miste penge på aktier, og du bør derfor kun investere penge, som du har råd til at miste. Aktier er en verden fyldt med risiko, og du kan derfor risikere at miste penge på at købe aktier.
Hvor meget betaler man i skat på aktier?
I 2023 skal du betale 27 % af de første 117.800 kr. af den samlede aktieindkomst og 42 % af aktieindkomsten ud over 117.800 kr.
OBS!
Ovennævnte indhold må ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tjeklån tager forbehold for nøjagtigheden af de angivne informationer, hvad enten de er leveret af Tjeklån selv eller hentet fra offentligt tilgængelige kilder, som Tjeklån vurderer pålidelige. Tjeklån er ikke ansvarlig for dispositioner eller undladelser foretaget på baggrund af informationerne. Tjeklån anbefaler sagkyndig og professionel vejledning ved investeringsbeslutninger. Historiske og tidligere afkast og/eller kursudviklinger kan ikke anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og/eller kursudvikling.
Degiro tilbyder en af markedets lavest handelsgebyrer!