Arveloven 2024

Vil du finde ud af, hvad der skal ske med din arv, når du en dag går bort, så er der en række faktorer og elementer, som du bør være opmærksom på. Herunder finder du svar, som hjælper dig med at få et overblik over arveloven og arveafgifter.

Hvad er arveloven?

Arveloven er en del af civilretten, der regulerer arveforholdet efter en persons død. Det omfatter bestemmelser om arv, arvefordeling, testamentariske dispositioner og arve opgør.

Loven fastsætter hvem som arver efter en afdød person, i hvilken rækkefølge arvingerne skal arve, og hvad som skal ske med den afdødes ejendele.  

Hvem arver ifølge arveloven?

Den danske arvelov opdeler arvingerne i tre arveklasser. Arveloven foreskriver at pengene arves i første omgang af dine børn og din ægtefælle.

Skulle dine børn og/eller ægtefælle være afdøde, vil pengene arves af forældre, søskende og nevøer/niecer, og hvis dette heller ikke er muligt vil pengene arves af bedsteforældre, far- og morbrødre, fastre og mostre.

Arveloven og de tre arveklasser

Ifølge arveloven er der tre arveklasser, som bestemmer, hvem der skal arve fra dig. Pengene vil kun arves i rækkefølgen efter de tre arveklasser, hvis du ikke har oprettet testamente.

Herunder finder du et overblik over de tre arveklasser, og alt du skal vide.

Arveklasse 1: Ægtefælle og børn

Hvis du dør, vil din ægtefælle arve halvdelen af dine ejendele, mens den anden går til dine børn. Hvis et eller flere af dine børn er døde, vil deres børn arve deres del i stedet. 

Hvis du ikke har nogen ægtefælle, vil dine børn arve alt. På den anden side, hvis du ikke har nogen børn, vil din ægtefælle arve alt. Hvis der ikke er nogen arvinger i første arveklasse, går arven videre til den anden arveklasse.

Arveklasse 2: Forældre og søskende

Hvis du dør, vil din arv blive delt ligeligt mellem dine forældre. Hvis dine forældre er døde, vil arven gå videre til dine søskende. Hvis dine søskende også er døde, vil deres børn, altså dine nevøer og niecer, arve arven i stedet.

Hvis der ikke er nogen arvinger i anden arveklasse, vil arven gå videre til tredje arveklasse.

Arveklasse 3: Bedsteforældre, onkler og tanter

Hvis du ikke har arvinger i de første to arveklasser, vil din arv blive delt ligeligt mellem dine bedsteforældre. Hvis dine bedsteforældre ikke er i live, vil arven gå videre til deres børn, dine far- og morbrødre, fastre og mostre.

Børnene af far- og morbrødre, fastre og mostre er ikke berettiget til arv ifølge arveloven.

Hvis der heller ikke er arvinger i den tredje arveklasse, vil arven gå til Statskassen i form af herreløst gods.

Hvad er arveafgift?

Arveafgift hedder i dag Boafgift. Boafgift er en afgift, som skal betales til staten. Boafgift skal betales af boet, når pengene arves.

Afgiften afhænger af, hvor meget den afdøde har efterladt sig og til hvem:

• Boet skal ikke betale boafgift af den arv til ægtefæller og registrerede partnere.

• Boet skal betale 15 pct. boafgift af den del af arven, der er større end 333.100 kr.(2024), som den nærmeste familie arver.

• Boet skal yderligere betale 25 pct. i afgift af arv til alle andre. 15-procentsafgiften fratrækkes af arvebeløbet, før de 25 pct. beregnes.

Hvor meget er arveafgiften?

Når arven overstiger et bundfradrag på 333.100 kr. i 2024, skal boet betale en boafgift (Arveafgift) på 15 procent af arven til arvinger i den nærmeste familie.

Satsen på boafgiften(Arveafgift) i 2024 er på 15 pct. af den del af arven, der er større end 333.100 kr.

Afgiftsfrie gaver – Sådan kan du minimere arveafgiften

I 2024 må du give afgiftsfrie gaver for 74.100 kr. til din nærmeste familie. I 2024 kan du give op til  74.100 kr. i gave, uden at modtageren skal betale afgift, hvis modtageren er:

• Børn, børnebørn, adoptivbørn og oldebørn

• Forældre

• Stedforældre

• Bedsteforældre

• Personer som du har haft fælles bopæl med de sidste to år (fx din samlever)

• Personer som du har haft fælles bopæl med i mindst to år, som nu er kommet på plejehjem eller flyttet i ældrebolig

• Plejebørn, som du har boet sammen med i en sammenhængende periode på mindst fem år, dog skal opholdet hos dig være begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år. Derudover skal mindst en af plejebarnets biologiske forældre, have haft fælles bopæl hos dig sammen med plejebarnet

• (Hvis modtageren er svigerbørn, kan du i 2024 give op til 25.900 kr. i gave, uden at modtageren skal betale afgift.)

Giver du gaver til andre end din nære familie, skal der betales almindelig indkomstskat af gavens værdi.

Ønsker du at minimere arveafgiften for dine børn, kan du dermed give gaver så længe du lever. Det vil sige, at du kan give 74.100 kr. i 2024. Der kan gives afgiftsfrie gaver fra hver forældre til et barn. Det vil sige, at i samlet kan give 148.200 kr. pr. person i 2024.

Hvis du giver mere end 74.100 kr., skal der betales en gaveafgift. Gaveafgiften udgør 15% af det beløb, der overstiger 74.100 kr. i 2024. 

Giv afgiftsfrie gaver - satser 2024

Herunder finder du en oversigt over satser for afgiftsfrie gaver i 2024:

Modtager (person)	Beløbsgrænse	Gaveafgift - sats(2024)
Barn, stedbarn og deres børn i alle led (fx børnebørn og oldebørn)	74.100 kr. (2024)	15 % efter beløbsgrænsen på 74.100 kr. (2024)
Forælder	74.100 kr. (2024)	15 % efter beløbsgrænsen på 74.100 kr. (2024)
I særlige tilfælde også din samlever, bofælle og dit plejebarn	74.100 kr. (2024)	15 % efter beløbsgrænsen på 74.100 kr. (2024)
Bedsteforælder eller stedforælder	74.100 kr. (2024)	36,25 % efter beløbsgrænsen på 74.100 kr. (2024)
Dit barns eller stedbarns ægtefælle (hvis ægteskabet ikke er ophørt ved skilsmisse)	25.900 kr. (2024)	15 % efter beløbsgrænsen på 25.900 kr. (2024)

Hvad er Herreløst gods

Herreløst gods er når en afdød, hverken efterlader nogle arvinger eller et testamente. Hvis der ikke er et testamente eller nogen arvinger i en af de tre arveklasser, vil den danske stat arve boet.

Det vil sige at den danske stat ifølge arveloven, arver den pågældendes arvelod. Dog bør du være opmærksom på, at der ved testamente ikke er tale om muligt herreløst gods, og de pågældende arvinger arver boet, som skrevet. 

Arveloven - Tvangsarv

Tvangsarv udgør ifølge Arveloven, den del af din arv, uanset hvad der står skrevet i testamente, som skal gå til dine børn og/eller din ægtefælle. Det vil at sige at dine børn og/eller ægtefælle er tvangsarvinger.

Hvis du efterlader tvangsarvinger, skal de sammenlagt arve mindst 25 % af din nettoformue i dit dødsbo.

Efterlader du både ægtefælle og børn, skal de arve 12,5% hver. Det vil altså sige at ægtefællen arver 12,5%, og dine børn arver 12,5%. Hvis du for eksempel har 2 børn, skal de arve 6,25% hver.

Hvis du er ugift og/eller barnløs, har du ingen tvangsarvinger. Det gør det muligt, at du frit kan oprette et testamente, hvori du selv kan bestemme, hvem der skal tilkomme din arv. I et testamente kan du vælge, at arven til dine arvinger skal være fuldstændigt særeje.

Hvor meget er tvangsarv 2024?

Tvangsarv i 2024 er på 25% af din arv, som fordeles mellem ægtefælle og børn. Hvis du efterlader tvangsarvinger i form af ægtefælle og børn, skal du arve 12,5% til ægtefællen og 12,5% til børn.

Ifølge arveregler er tvangsarv for 2024 fastsat, uanset hvad der står skrevet i dit testamente. Efterlader du både ægtefælle og livsarvinger, skal de arve 12,5% hver. 

Tvangsarv og uskiftet bo

I tilfælde af at den længstlevende ægtefælle er i besiddelse af et uskiftet bo, kan vedkommende vælge at udsætte udbetalingen af tvangsarven. 

Hvis ægtefællerne har fælles børn, kan de selv træffe beslutningen om at sidde i uskiftet bo. Men hvis børnene er særbørn, er det op til dem at beslutte, om den længstlevende ægtefælle kan fortsætte med at sidde i uskiftet bo.

Hvis børnene siger nej, skal hvert barn minimum modtage deres tvangsarv.

Arveloven - Samlevende

Når du mister din samlevende, vil du ifølge arveloven som udgangspunkt ikke være arving, medmindre din samlende har oprettet testamente. Der skal i den samlevendes testamente være angivet, at du er arving.

Din samlevende kan i sit testamente kun angive arv, som ikke er en del af tvangsarv, der er de penge, som livsarvinger skal arve. Det er en god ide at inkludere information om arveandelene i et samlevertestamente.

I et udvidet testamente kan i bestemme, hvordan jeres fælles værdier og formue skal fordeles mellem jer, bortset fra den del af arven, som er tvangsarv for livsarvinger som børn og børnebørn.