Lån penge billigt online på Tjeklån

Er jeg registreret i RKI

RKI, bedre kendt som Ribers eller Ribers Kredit Information, er et register over dårligere betalere i Danmark.

- Læs mere -




Derfor bør du undgå at ende i RKI

Er du en af dem, der bruger lidt for mange penge hver måned på tant og fjas og derfor skylder penge væk? Vær varsom. Det kan ende med adskillige regninger, rykkere og opkald fra kreditorer, fordi du ikke kan betale, hvad du skylder. Og det er ikke uden konsekvenser. Hvis du har et økonomisk udestående med eksempelvis en virksomhed, bank eller udlejer, kan du risikere at blive registreret i RKI.   

Hvad er RKI?

RKI registret er også kendt som Ribers Kredit Information, der er Danmarks største register over dårlige betalere. Det er ejet af virksomheden Experian, der er den ledende leverandør af kredit informationer. RKI anvendes af virksomheder, offentlige myndigheder og den finansielle sektor til at kreditvurdere en kunde. En kunde kan i dette tilfælde defineres som en privatperson eller en virksomhed.

Har modtaget adskillige regninger, rykkere og eventuelt opkald fra kreditorer som resultat af, at du ikke betaler din gæld, kan kreditorerne få dig registreret som dårlig betaler i RKI. Dog skal du ikke frygte, at en ven, et familiemedlem eller anden privatperson kan registrere dig i RKI. Det er kun kreditorer, der er kunde hos Experian RKI registret, der kan registrere dig. Dog er de fleste danske virksomheder, offentlige myndigheder og den finansielle sektor kunder.  

Kreditorernes ret til at indberette dig

For at kunne blive registreret i RKI skal du være fyldt 18 år. Det samme gælder for personer, der er umyndiggjort.

Der gælder forskellige regler og krav for, hvornår en kreditor må indberette dig til RKI. Dette afhænger af organisationen.

Offentlige myndigheder: 

  • Beløbet skal være mindst 7.500 kr. 
  • Den offentlige myndighed skal have sendt 3 skriftlige rykkere til skyldneren. I den sidste rykker skal skyldneren være blevet advaret om indberetning til RKI registret.
  • Der skal gå 4 uger, fra advarslen om registrering i RKI er modtaget, til at registreringen rent faktisk må ske

Forsikringsselskaber, penge- og realkreditinstitutter gælder følgende:

  • Beløbet skal være på mindst 1.000 kr.
  • Forsikringsselskaber, penge- og realkreditinstitutter skal have sendt 3 skriftlige rykkere til skyldneren. I den sidste rykker skal skyldneren være blevet advaret om indberetning til RKI registret.
  • Forsikringsselskaber, penge- og realkreditinstitutter er underlagt Finanstilsynets regler. Det betyder, at de først må indberette en skyldner til RKI, når sagen har været behandlet i civilretten eller fogedretten.

Kilde: https://www.legaldesk.dk/artikler/hvad-er-rki  

Konsekvenserne af at være registreret i RKI

208.000 danskere. Så mange stod efter det første halve år af 2018 registeret i RKI registret som dårlige betalere. Og konsekvenserne deraf er ikke til at smile af. Ender du i registret, vil det medføre nogle udfordringer for dig fremadrettet. At være registreret i RKI kan gøre det vanskeligt for dig at tegne abonnementer og mildest talt umuligt at optage lån. Desuden kan du som konsekvens af din økonomiske situation risikere at få nej til at købe ting på afbetaling samt få afslag fra håndværkere. Er kreditorerne i tvivl om, hvorvidt du er en dårlig betaler, kan de via Debitor Registret få adgang til at tjekke danske privatpersoner og virksomheders betalingsanmærkninger. Kreditor vil hurtigt kunne danne sig et indtryk af dig, og kan se om du er registreret i et af Danmarks største skyldnerregister og på den baggrund vurdere din betalingsevne.

I de fleste tilfælde vil du ikke være i tvivl om, hvorvidt du er registreret. Men stiller du dig selv spørgsmålet, er jeg registreret i RKI, så tjek, om du er registreret på dininfo.dk. Det kræver blot, at du har et NemID tilgængeligt.

Du kan maksimalt være registreret i RKI i 5 år, derefter vil din registrering blive slettet, til trods for at du ikke har betalt din gæld. Dog skal det påpeges, at gælden ikke forsvinder, af at du står i RKI. Kreditor kan altså stadig forsøge, om de kan få dig til at betale ved eksempelvis at tage dig i fogedretten.

Sådan kommer du ud af RKI

Der er flere måder, hvorpå du kan komme ud af en registrering som dårlig betaler.

  • Du kan betale din gæld til dine kreditorer. Det vil medføre en automatisk sletning fra RKI og gøre dig kreditværdig igen
  • Vente på der går fem år, hvorefter du bliver slettet fra registret, men din gældspost er fortsat eksisterende. Har du flere udeståender med forskellige kreditorer forbliver de, indtil der er gået fem år.  
  • Bed om professionel hjælp til at få styr på din økonomi

Du vil blive slettet fra RKI, når du har betalt hele din gæld til dine kreditorer. Det er dog en god ide at gøre din kreditor opmærksom på, at de skal slette dig, så snart du er gældfri.



notifyImg
logo

Indtast din e-mail og få tilbud og gode råd om lån:

Fortsæt uden indtastning af e-mail

Betingelser