Indholdsfortegnelse Table of content

Del på:

Facebook Twitter Linkedin
ÅOP betydning ÅOP står for Årlig Omkostning i Procent og viser de samlede omkostninger ved et lån i procent.

I denne artikel dykker vi ned i, hvad ÅOP egentlig betyder. ÅOP, som står for “Årlige Omkostninger i Procent”, er en nøglefaktor, når du skal forstå omkostningerne ved et lån.

Vi gør det nemt at forstå, hvordan ÅOP påvirker dit lån, og hvorfor det er så vigtigt at holde øje med, når du sammenligner forskellige lånetilbud. Her er alt du skal vide om ÅOP i 2024.

Hvad er ÅOP?

ÅOP står for "Årlige Omkostninger i Procent", og angiver de samlede årlige omkostninger ved et lån, udtrykt som en procentdel. Denne beregning inkluderer ikke kun renterne, men også alle andre gebyrer og omkostninger, der er forbundet med lånet, herunder:

  • Stiftelsesprovision

  • Ekspeditionsgebyr

  • Tinglysningsafgift

  • Dokumentgebyr

  • Renter

  • Renters rente

Formålet med ÅOP er at give et klart og sammenligneligt tal, så du nemt kan sammenligne de reelle omkostninger ved forskellige lånetyper fra forskellige udbydere.

 

ÅOP - lovgivning

Den 1. juli 2020 trådte en ny lov i kraft, som indførte et ÅOP-loft og et omkostningsloft. Ifølge loven må ÅOP ikke overstige 35%, og derudover er der et forbud mod at markedsføre lån med en ÅOP på over 25%.

En forbrugslånsvirksomhed, som har en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed efter § 3, stk. 1, og som har indgået en kreditaftale med en forbruger i strid med stk. 1, kan ikke kræve højere omkostninger, end hvad der svarer til årlige omkostninger i procent på 35 pct.

Låneaftaleloven § 11a fra "Lov om forbud mod markedsføring af forbrugslån med høje omkostninger (Forbrugslåneloven)" med lovbekendtgørelses nummer LBK nr. 801 af 25/06/2020. 

Markedsføring af kreditaftaler til forbrugere er forbudt, såfremt forbrugslånsvirksomheden udbyder forbrugerkredit med årlige omkostninger på 25 pct. eller derover, jf. dog stk. 2 og 3.

Låneaftaleloven § 11a fra "Lov om forbud mod markedsføring af forbrugslån med høje omkostninger (Forbrugslåneloven)" med lovbekendtgørelses nummer LBK nr. 801 af 25/06/2020. 

Et vigtigt aspekt af den nye lovgivning er omkostningsloftet, som begrænser de samlede omkostninger til det lånte beløb. 

For eksempel, hvis du låner 30.000 kr., må omkostningerne ikke overstige dette beløb (100%). Det vil sige, at du maksimalt kan ende med at betale 60.000 kr. tilbage, når du låner 30.000 kr.

Hvad er den maksimale ÅOP?

Den maksimale ÅOP i Danmark er fastsat til 35%. Dette loft blev indført som en del af den nye lovgivning, der trådte i kraft den 1. juli 2020. Loven blev indført for at beskytte dig mod urimeligt dyre lån, og indebærer også et forbud mod at markedsføre lån med en ÅOP på over 25%.

Hvordan udregner man ÅOP?

ÅOP beregnes ved at samle alle årlige omkostninger forbundet med et lån – herunder renter og gebyrer – og udtrykke dem som en procentdel af det samlede lånebeløb. Denne procentdel giver et klart billede af lånets samlede årlige omkostninger, hvilket gør det nemmere at sammenligne forskellige lån.

Eksempel på beregning af ÅOP

Antag, at du vil låne 10.000 kr. med følgende vilkår:

  • Lånebeløb: 10.000 kr.

  • Løbetid: 1 år (12 måneder)

  • Årlig rente: 10%

  • Stiftelsesgebyr: 500 kr.

  • Administrationsgebyr: 100 kr. pr. måned

Trin 1: Beregn det samlede tilbagebetalingsbeløb:

  • Renteomkostninger for et år: 10.000 kr. × 10%= 1.000 kr. 10.000 kr. × 10% = 1.000kr.

  • Samlede administrationsgebyrer: 100 kr./måned × 12  måneder = 1.200 kr. 100 kr./måned × 12 måneder = 1.200 kr.

  • Stiftelsesgebyr: 500 kr.

Det samlede tilbagebetalingsbeløb = Lånebeløb + Renteomkostninger + Stiftelsesgebyr + Administrationsgebyrer.

= 10.000 kr. + 1.000 kr. + 500 kr. + 1.200 kr. = 12.700 kr.

Trin 2: Beregn ÅOP:

ÅOP udtrykkes som en procentdel, og beregnes som de samlede årlige låneomkostninger i forhold til lånebeløbet. Formlen for at beregne ÅOP er:

Formlen for beregning af ÅOP

Formlen for beregning af ÅOP

I dette tilfælde er de samlede årlige låneomkostninger 2.700 kr. (12.700 kr. - 10.000 kr.), og lånebeløbet er 10.000 kr. Lad os beregne låneeksemplets ÅOP:

Beregning af låneeksemplets ÅOP

Beregning af låneeksemplets ÅOP

I dette eksempel er lånets ÅOP 27%. Det betyder, at de årlige omkostninger for at låne 10.000 kr. udgør 27% af lånebeløbet, når alle gebyrer og renter er inkluderet. ​

Sammenlign ÅOP

Når du sammenligner ÅOP for forskellige lån, skal du sikre, at du sammenligner lån med samme lånebeløb og løbetid. Det er en god ide at sammenligne lån, så du kan finde det billigste lån.

Det er også vigtigt at overveje, om lånet har en fast - eller variabel rente, da dette kan påvirke de samlede omkostninger over tid. Det vil sige, at lånets ÅOP kan svinge, hvis renten på lånet enten stiger eller falder. 

Sammenlign altid lån af samme type for at få den mest retfærdige sammenligning. 

Spørgsmål og svar

Er høj ÅOP godt?

Nej, en høj ÅOP er typisk ikke godt, da det indikerer højere omkostninger ved lånet.

Hvor meget må ÅOP være?

I Danmark er der en øvre grænse for ÅOP på 35%, som er indført for at beskytte forbrugere mod urimeligt høje omkostninger ved lån.

Hvad er forskellen på ÅOP og rente?

ÅOP viser de samlede årlige omkostninger ved et lån, inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, udtrykt som en procentdel. Rente er prisen for at låne penge, udtrykt som en procentdel af lånebeløbet.

Hvornår betaler man ÅOP?

ÅOP betales ikke direkte som en enkeltstående omkostning. I stedet er det et mål for de samlede omkostninger ved et lån, spredt ud over lånets løbetid. ÅOP inkluderer renter, gebyrer og andre omkostninger forbundet med lånet og er en måde at sammenligne den reelle omkostning af forskellige lån. Når du betaler dine månedlige afdrag, er ÅOP'en altså indregnet i disse betalinger.

Hvorfor er ÅOP vigtigt?

ÅOP er vigtig, fordi den giver et klart billede af de samlede omkostninger ved et lån, hvilket gør det lettere at sammenligne forskellige lånetilbud og træffe en informeret og økonomisk beslutning.

Kan man trække ÅOP fra i skat?

Nej, ÅOP kan ikke trækkes fra i skat. ÅOP er en indikator for lånets pris, og dermed ikke en specifik omkostning som der kan være fradrag på. Renteudgifter på nogle lån kan være fradragsberettigede, men ÅOP omfatter også ikke-fradragsberettigede elementer som gebyrer.

Kan ÅOP ændre sig?

Ja, ÅOP kan ændre sig, især i tilfælde af lån med variable renter, eller hvis der er ændringer i gebyrer eller andre omkostninger forbundet med lånet. Ved lån med fast rente forbliver ÅOP typisk uændret gennem hele lånets løbetid.

Author